Har du styr på dit værktøj?

Skullfly
Gå aldrig ned på udstyret

I mit forrige blogindlæg rettede jeg blikket mod forfatteren under skriveprocessen. Med afsæt i Kahnemans ide om bevidsthedens to systemer gjorde jeg opmærksom på, at du som forfatter altid bør have øje på, hvor i bevidstheden du har plantet dine fødder, når du skriver.
Denne gang skal vi se på noget meget mere lavpraktisk, nemlig værktøj. For ingen håndværker kan klare sig uden ordentligt værktøj, og det gælder for forfatteren såvel som tømreren eller blikkenslageren, at han eller hun aldrig skal gå ned på udstyr.

Et mørkt rumSwordsman
Sproglig opmærksomhed er jo en dyd, når man er forfatter. Eksempelvis kommer man hurtigt til at trætte læseren, hvis superlativerne og adverbierne sidder for løst. Men der er også situationer, hvor du simpelthen bare har brug for en anden måde, at sige det samme på. Nedenstående er et eksempel, hvor der helt sikkert godt kunne bruges nogle alternativer til ordet ‘mørke’:

‘Asger åbnede døren. Rummet var mørkt. Han tøvede. Mørket bølgede ud mod ham. Det virkede levende, som om mørket havde et hjerte, hvis puls gav genlyd i hans tindinger. Han kunne mærke mørkets tunge vejrtrækning på sin hud, og han måtte bide sig i tungen, for at holde angsten på afstand. Smagen af blod bredte sig i hans mund. Et skridt ad gangen, tænkte han. Det er bare mørke. Asger trådte ind i mørket og blev slugt.’

Her er det lykkedes mig at bruge ordet mørke eller mørkt hele seks
gange i en ganske kort beskrivelse. Læseren er helt med på, at der er noget uhyggeligt under opsejling, men jeg er ikke tilfreds med variationen. Det ender nærmest med, at det uhyggelige forsvinder på grund af den gentagne brug af ordet mørt/mørke. I sådan et tilfælde vil jeg ikke tøve med at gå på sprogbørsen for at finde noget at (af)veksle med.

EggEn sproglig vekselbørs
Du kan finde kilder til sproglig variation mange steder, og nogle af de bedste har deres udspring  i andres værker. Det er vigtigt, at du læser andre forfattere, så du kan opbygge opmærksomheden på dit sprog og din skrivestil, men nu kan du jo ikke læse en hel roman, for at få hjælp til en smule sproglig variation. I stedet kan du gå ind på sproget.dk, hvor du med det samme kan omsætte mørk og mørke til en lang række alternativer. Følg de to links, hvis du er nysgerrig. I de to opslag finder du mere end bare et par synonymer (der altid står til sidst i opslaget), du finder hele fortællingen om det enkelte ord. Det der med et fint ord kaldes etymologien, altså ordenes oprindelse, er en del af beskrivelsen. Og det er overfedt! Hvorfor? Fordi du her kan få indblik i, hvordan et ord har udviklet sig, hvordan det er blevet brugt, hvilke modsætninger det har (antonymer), og hvilke faste vendinger det indgår i. Alt sammen med et enkelt opslag. Du kommer med ét ord, og knap har du trykket retur, før du bliver tilbudt et væld af muligheder. Det kaldes at veksle til en god kurs.

DDO og ODSBrain
DDO og ODS er ikke navnene på to diagnoser, men en forkortelse for Den Danske Ordbog og Ordbog over det danske Sprog. Begge bøger kan tilgås virtuelt fra sproget.dk, f.eks. fra opslaget ‘mørke’, hvor det leder direkte hen til mere info om  ordet. I DDO får du adgang til en udvidet beskrivelse af ordet, og du kan f.eks. se, at det kommer af oldnordisk myrkr. Der er desuden eksempler på brugen af ordet, samt en stor liste med beslægtede ord, der ind i mellem er lidt langt ude i ordbogen. Ved at følge linket til ODS længere nede i det oprindelige opslag (via sproget.dk), kommer du endnu længere tilbage i annalerne. Ja, som du kan se, kan en forfatter med hang til historier finde masser af inspiration her. Nu skal din tekst selvfølgelig ikke gå hen og blive et stykke museumshistorie, men ord som ‘tilhylle’ og ‘yderste mørke’ eller vendingen ‘I mørke er alle svin sorte’ sætter gang i min skrivelyst.

OwlEt ord om dagen …
Disse virtuelle opslagsværker er mine absolut mest brugte værktøjer. Det betyder selvfølgelig ikke, at de vil blive dine, men nu kan du jo prøve dig frem og se, om det giver noget til din skriveproces. En interessant sidegevinst ved denne måde at arbejde på er, at det tvinger dig til at være sikker på, hvad det er, du vil have frem i din tekst. Hvilken stemning er det egentlig, du prøver at fange ind? Hvilke detaljer dukker pludselig op, som du ikke havde fået styr på? Hvem er det nu, der er din målgruppe? Er det du laver sprogligt konsistent?
Lad os afslutningsvist se på, hvordan passagen med Asger kan blive nu.

‘Asger åbnede døren. Rummet var bælgmørkt. Han tøvede. Lange skygger bølgede ud mod ham. De virkede levende, som et sort hjerte, hvis puls gav genlyd i hans tindinger. Han kunne mærke dødens tunge vejrtrækning på sin hud, og han måtte bide sig i tungen, for at holde angsten på afstand. Smagen af blod bredte sig i hans mund. Et skridt ad gangen, tænkte han. Det er bare lidt dunkelt. Asger trådte ind i den fuldkomne nat og blev slugt.’

BirdfingerPrøv selv at skrive passagen, sådan som du synes, med afsæt i ordene fra opslagene. God fornøjelse med at gå på opdagelse i de tre værktøjer. Jeg håber, at de bliver en fast del af dit arbejdsrum.

 

 

 

(Hvis du er forelsket i billederne og godt kunne tænke dig dit eget print, skal du kigge hos BlackBaroque.)
Follow my blog with Bloglovin

At skrive – hurtigt og langsomt

lockeandkey
Du er en nøglebærer

Hvis sproget er en nøgle, hvad lukker den så op for?
Bevidstheden eller hjernen kunne være et svar. Når vi læser en tekst, bliver der sat gang i en række processer i vores hjerne. Det samme sker, når vi taler eller skriver. Nogle af disse processer er beskrevet af den nobelprisvindende psykolog  Daniel Kahneman.
I hans fascinerende  bog ‘At tænke hurtigt og langsomt’ fortæller han om, hvordan den menneskelige adfærd er meget mere styret af hjernens impulser, end vi normalt går og bilder os selv ind. Mange af de valg vi foretager, også når vi skriver, er vi overhovedet ikke bevidste om. Da jeg sad med bogen, gik det op for mig, at mange af hans pointer kan relateres direkte til det at skrive. For hvordan bærer vi os ad med, ikke bare at åbne en dør, men den rette dør, til bevidstheden?

locke-and-key_the-guide-to-known-keys1

Et muntert og et dovent system
Kahneman beskriver bevidstheden som sammensat at to systemer, som han helt enkelt kalder System 1 og System  2 (han anerkender selv, at dette er en forsimpling, der tjener et formidlingsmæssigt formål). System 1 er groft sagt det impulsive, hurtigt reagerende og associative system. Det er også det mest muntre. System 2 er modsat det eftertænksomme, reflekterende og analytiske system. Det er mere tungsindigt end System 1. Som du måske kan regne ud, så er dit System 1 konstant på arbejde, mens dit System 2 reagerer langsommere og kræver væsentlig mere energi at aktivere. Kahneman kalder ligefrem System 2 dovent. Det er netop pointen her. System 1 er altid aktivt, og når du skriver, kræver det ekstra opmærksomhed fra din side at aktivere System 2.

Et spørgsmål om teknikShadowkey
Hvorfor egentlig? Kan enhver forfatter/forfatterspire ikke bare høvle derudaf på tastaturet, så længe de bare får lavet en sammenhængende historie? Jo … og nej. Nu er der næppe to forfattere, der arbejder helt ens eller vægter de samme ting lige meget i deres værker. Når det er sagt, så er der ét punkt, som alle skrivende er nødt til at forholde sig til, og det er, hvilke døre de gerne vil åbne i deres bevidsthed. Der er meget teknik i at skrive og fortælle (to væsentlige discipliner, du skal mestre i en bog), og et af de steder kampen om teknikken udspiller sig, er i din bevidsthed. Lad os prøve at se nærmere på, hvordan dine to systemer hver især påvirker din skriveproces, og så tage et kig på hvilken betydning opmærksomhed, koncentration og flow har.

AnywherekeyEt system af historier
System 1 har en fantastisk  evne til at skabe historier. Det skal blot fodres med et minimum af indtryk/informationer, så skal det nok udfylde det, der mangler for at skabe en sammenhæng. Det er ikke noget, du kan styre! System 1 er konstant igang, og lige meget hvad du retter din opmærksomhed mod, vil System 1 sørge for at passe det ind i dit verdensbillede. Med tanke på at også læsere er i besiddelse af System 1, er det vel dagens gode nyhed, for så kan du vel skrive hvad som helst, og så skal læseren nok sørge for resten. Selvfølgelig ikke. Problemet med System 1 er, at det altid skaber sammenhæng ud fra den viden, det allerede er i besiddelse af. Det kan med andre ord kun skabe sammenhæng i en virkelighed, som den har erfaring med. System 1 genererer ikke ny viden, men bygger alene alle sine konstruktioner og historier på tidligere erfaringer og oplevelser. Til gengæld er det et system med en lav omsætning af energi, da det ikke kræver den store koncentration.

Sandt eller falskMending_Key
Når vi aktivt stiller spørgsmålstegn ved noget vi læser eller oplever, så er det System 2, der starter op. Er det virkelig sandt, hvad jeg læser på denne blog? Tænk over det. Kan du mærke, hvor anstrengende det er at skulle reflektere over? Nu skal du pludselig til at forholde dig kritisk. Det er besværligt, og det kræver meget mere energi af dig. Samtidig kører System 1 sine egne konklusioner ind over dine tanker, og dem skal du forsøge at vurdere. Dine læsere har også et System 2, og det er ofte allerede i brug, når de læser din bagsidetekst.
Det interessante er nu, at du rent faktisk er igang med at foretage et bevidst valg ud fra dine egne vurderinger. Du kan argumentere for og imod og dermed foretage et kvalificeret valg. Når vi taler om at skrive, betyder det, at System 2 gør det muligt for dig at vælge lige præcis den dør, du allerhelst vil åbne. Men det kræver, at du retter din opmærksomhed og koncentration mod det. Ja, det er mere krævende, men også nødvendigt, hvis du vil gøre dig håb om at udvikle dig som forfatter.

locke-and-key_the-guide-to-known-keys2

Dit nøglebundt
Tænk på din bevidsthed som et palads fuld af døre og rum. Du har nøglen til dem alle, men for at finde det rum, der virkelig interesserer dig, er du nødt til at finde lige præcis den rette dør. Hvis du lader System 1 bestemme, vil du altid åbne de samme døre og ende i de sædvanlige rum. Det er, hvad jeg mener med at skrive hurtigt. Det handler ikke om hurtige fingre på tasterne, men om at skrive ureflekteret. Uden opmærksomhed på teknikken i at skrive, formuleringerne i sproget og facetterne i det narrative vil du aldrig udvikle dig som forfatter. Du vil blot blive ved med at vade ind i et rum, hvor der står Kliche på døren.
Derfor skal du huske at skrive langsomt. Igen handler det ikke om, hvor længe du er om at lave dit værk færdigt, men om hvor du investerer din opmærksomhed og koncentration i processen. Vær din egen bedste kritiker. Du skal naturligvis ikke køre dig selv ned, men du skal være god til at stille dig selv kritiske spørgsmål. Kan du ikke det, så find nogen (du stoler på) til at sparre med.

GhostkeyLæs og skriv
Det ene system er ikke bedre end det andet. System 2 er ikke vigtigere end System 1, men det er vigtigt for en forfatter at være opmærksom på, hvordan de fungerer i ens bevidsthed. Du kan styrke begge dine systemer ved at læse og skrive meget (helst hver dag). Mestring kræver en indsats, og ved at arbejde med sproget vil du opleve, at beredskabet i System 1 også bliver mere og mere kvalificeret. Jeg skal ikke kunne sige om 10.000 timer er et definitivt mål for mestring, for talent gør det også ud for en del. Men selv den mest talentfulde har to systemer, der arbejder efter de samme principper, som hos alle andre. Der er med andre ord ingen genveje til at blive en sproglig stærk fortæller.

The power of flowOmegakey
Kender du den fornemmelse af, at tid og sted mister sin betydning, mens du sidder og skriver? Alt uvæsentligt falder bort, og du føler nærmest, at du bliver ét med det, du skriver. Du er i flow, og al din koncentration og opmærksomhed er i det, du laver. I denne ubesværede tilstand arbejder din bevidsthed under optimale forhold. Det er bevist, at du bruger mindre energi, når du er i denne tilstand. Du har letheden fra System 1, og samtidig evner du at vurdere sagligt. Jo oftere du skriver, des bedre bliver du til at opnå en tilstand af flow, og det er nok værd at stræbe efter.
Hurtigt eller langsomt? Du bestemmer farten i dine processer. Mit håb er, at du fremover vil være mere bevidst om, hvor og hvordan du investerer din opmærksomhed og koncentration, når du skriver. God fornøjelse med at finde alle de hemmelige rum i dit palads.

(Alle billeder af nøgler i dette indlæg kommer fra den fremragende graphic novel ‘Locke & Key’ af Joe Hill og Gabriel Rodriguez. Læs den.)

Hvis du er nysgerrig efter at læse Daniel Kahnemans bog, skal du lede efter denne titel:Kahneman

‘At tænke –
hurtigt og langsomt’
af Daniel Kahneman
Udgivet på Lindhardt og RInghof, 2013