Oh muse, giv mig et los i røven!

Michael Leis
Billede af Michael Leis

Døtre af Erindringen
Muser er et yndet motiv i digtekunsten, et motiv, der ofte har med kvinder at gøre. Og det er kun helt naturligt, for muserne er jo netop gudinder, døtre af Zeus og Mnemosyne. Allerede Homer påkaldte sig deres opmærksomhed i sit episke værk Iliaden, og siden da er det gået slag i slag med påkaldelserne. Mon ikke de fleste forfattere på et tidspunkt har givet muserne en tanke eller måske endda har anråbt dem om inspiration.

Det ville med Homers egne ord lyde sådan her:

‘Sig mig nu, Muser, som bor i Olympens strålende sale,
I er gudinder, er overalt og har viden om alting,
vi kan kun lytte til sagn og ved ikke noget med vished …’
Homers Iliade ved Otto Steen Due, II, 484-486

Aaron Draper
Billede af Aaron Draper

Et guddommeligt blik
Muserne blev regnet for at være alvidende og i stand til at skue både frem og tilbage i tid. Du skal forestille dig, at Homer selv levede i en tid, hvor det at være i stand til at huske ting var altafgørende for dets chancer for at overleve. Meget lidt blev skrevet ned, og det er faktisk en af grundende til, at Iliaden og Odysseen begge er overleveret i versform (ved navn heksameter, hvis nogen skulle være interesseret). De to store fortællinger har været overleveret mundtlig i generationer, og versemålet har gjort det lettere at huske. Musernes moder var netop Mnemosyne, hvis navn betyder ‘Erindringen’. Så er det på plads.

Boe Marion
Billede af Boe Marion

Hukommelsestab
De udfordringer behøver vi ikke længere forholde os til i dag. Ikke på samme måde i hvert fald. I vores tid er det snarere det omvendte, der gør sig gældende. Mængden af informationer vi bliver bombarderet med accelerer hele tiden, samtidig med at vi træner vores hukommelse mindre og mindre. Vi bruger i større og større grad maskiner til at lagre eller huske informationer for os. Ingen ved sine fulde fem ville forsøge at lære hverken Iliaden, Odysseen eller en hvilken som helst anden bog udenad. I dag er det snarere en dyd at kunne sortere effektivt i informationsstrømmen, at kunne plukke det væsentlige ud på kortest mulige tid. Men hvad med muserne? Hvad er deres rolle i dag, hvis alle går rundt og føler sig alvidende?

Elena Kalis
Billede af Elena Kalis

Musen min
Jeg har altid tænkt på min smukke viv, som min muse. Det kan måske lyde som en gang romantisk pladder, men det er skam meget mere end det. En vaskeægte muse skal netop kunne være det modsatte af romantisk! For mig skal en muse være en person, der er modig nok til at være ærlig. Musen skal ikke være hjerteløst ærlig, men hård når det er nødvendigt, og opmuntrende når der er behov for det. Hun skal giv mig et los i røven, hvis jeg går i selvsving over min tekst eller af uransaglige årsager mister mit fokus. Når jeg løber ind i en intet-af-det-jeg-laver-er-godt-nok-krise, ser min muse det og skubber mig ind på rette spor igen. Og endelig kan min muse også fungere som sparringspartner omkring svære beslutninger eller dilemmaer. Bevares, jeg anråber hende ikke ligefrem, men jeg ved, hvor svært det ville være, hvis hun ikke var der.

Emir Özşahin
Billede af Emir Özşahin

Åbenbaret erfaring
Musen er med andre ord én, der åbenbarer noget for dig. Det er ikke noget overjordisk eller udefrakommende, men slet og ret de bedste sider af dig selv (og din erindring), hun viser dig. Erindringens datter åbner for inspiration, der ligger gemt i din erfaring. Min muse er til tider min direkte inspirationskilde (også i romantisk forstand), men frem for alt er hun en, der baner vej for min skabertrang. Det er ikke ulig mine bedste øjeblikke i naturen, hvor noget i mit kranie tipper og lander i vater. Ting falder på plads, skrumper ind og udvider sig, bliver til nye skud på min fortælling og lige dér, er jeg i et øjebliks balance, måske endda i flow. Når det sker, kan jeg mærke en helt særlig ro, og så er det bare med at komme til tasterne!

Abonner på blog via e-mail

Indtast din e-mail adresse for at blive tilmeldt og modtage påmindelser om nye indlæg.

Share

Opsparet glæde

En vigtig udtalelse
Når du udgiver en bog, kommer en af de vigtigste anmeldelser fra DBC. De har et hold af lektører, der sidder og evaluerer de bøger, som bibliotekerne køber ind af. Derfor siger det sig selv, at denne lektørudtalelse har stor betydning for bogens chancer for at nå en større gruppe af læsere. Jo flere bøger du har på de danske biblioteker, jo flere bibliotekspenge får du også. Så det er ikke kun noget med at være ærekær, men på længere sigt også  et spørgsmål om økonomi.

En nervepirrende dag
I mit tilfælde tog det mig mellem to og tre år at skrive Blodsværmen, så jeg havde god tid til at opbygge en vis spænding. Jeg vidste, hvornår de havde fået anmeldereksemplaret, og jeg nåede at ringe og spørge DBC, hvad dag jeg  ville få udtalelsen. Damen i den anden ende af røret svarede meget formelt på mit spørgsmål. Hun sagde, at hun sad med den i hånden, og at den ville være tilgængelig den følgende dag.  Jeg  måtte virkelig styre mig for ikke at presse på. Hun var umulig at tyde, og da jeg havde lagt på, var jeg ved at gå til i nerver.

Glad i låget
er, hvad jeg blev, da jeg læste lektøren for første gang. Det var sammen med familien, og så bliver det vist ikke meget større. På en måde var det også en gave til dem, for de er altid klar til at støtte op om mine drømmerier, selv når det bliver lidt langtrukkent at høre om mine urealistiske tidsplaner. Reglen er, at forfatteren kun må citere 10 % af sin lektør, men da den bliver offentlig tilgængelig på bibliotek.dk efter 6 måneder, tillader jeg mig at bringe den i fuld længde her. Det er nemlig min opsparerede glæde, og den vil jeg gerne have lov at dele nu:

Rune, A.Blodsvaermen forside
Blodsværmen (2014) – BOG

Kort om bogen
Flot og fængende fantasy for unge og voksne, der holder af god, velskrevet og action-fyldt litteratur med substans. Drengen Rusha bortføres under en manddomsprøve, og hans familie splittes i deres desperate søgen efter ham

Beskrivelse
Fantasy med science fiction-agtige elementer. Bogen henvender sig til gode læsere. Alle kapitler indledes med et citat. Forsiden skildrer en dramatisk episode fra bogen. Forfatteren har før skrevet “Natdværgen”, som er trilogiens første bind.

Vurdering
Hvilken forrygende fantasy! Jeg har intet dårligt at sige om herværende bog. Sproget er en ren nydelse. Den har et intelligent og originalt plot. Spændingen intensiveres bogen igennem. Persongalleriet er interessant og fængende, og personernes psykologiske profiler er beskrevet på en måde, der gør dem vedkommende og spændende. Kampscenerne er ofte eksplicitte og voldsomme, men her er også plads til sanselig erotik. Handlingen er så intens og medrivende, at man lige må trække vejret, inden man fortsætter – men man må fortsætte. Bogen har internationalt format. Jeg venter spændt på seriens 3. bind

Andre bøger om samme emne/genre
Bogens episke format og stil minder mig om klassiske værker som Tolkiens fantasy “Ringenes Herre” og Frank Herberts science fiction-serie, “Klit”, hvor sidstnævnte også har mange fantasy-elementer

Til bibliotekaren
Denne bog må absolut anskaffes, og det vil være på sin plads at formidle den til voksne læsere, der ofte har svært ved at manøvrere i det uoverskuelige udbud af fantasy, der oftest er teenager-orienteret

Lektør: Vera Hollerup
DBC
Kan læses på bibliotek.dk her

 

Share