Mikro Myter 19

19. februar
Denmark256


Alfaderen
Leto, Dana, Maia, dér Leda. Han trykker på navnet og begynder at læse sine noter, mens han venter på sine tasker. Rettidig omhu er vigtig, for han blander hende ofte sammen med Leto. Men hun jo italiener og bor i Milano, mens Leda er fra Hellerup. Åh, hvor kunne han glemme det. Leda er gravid og har snart termin. Det bliver deres andet barn, men hans femte. Det er kun Dana, han ikke har børn med endnu. Lige nu er han glad for, at han gav dem alle den samme vielsesring. Det er så meget andet at holde styr på.
#februaryfiction

United-Kingdom-flag-256

 

The Allfather
Leto, Dana, Maia, there Leda. He presses the name and starts reading his notes while he waits for his bags. Constant care is important, for he often mixes her up with Leto. But she’s Italian and lives in Milan, while Leda is from Hellerup in Denmark. Oh, how could he forget. Leda is pregnant and will soon give birth. It will be their second child, but his fifth. It’s only Dana that hasn’t given him a child yet. Right now he’s glad that he gave them all the same wedding ring. There’s so much to keep track of.

Share

Mikro Myter 18

18. februar
Denmark256


Lykaons sønner
Graven åbner sig for hans blik et spadestik af gangen, og inden længe kan han sparke hul i den rådne kiste. Han lytter i mørket, men kan ikke høre andet end sin egen tunge vejrtrækning. Omsider vil han få vished. Månen kaster sit lys over kirkegården, da han løfter sin fars kranie op. Et dyr, det ligner et rovdyrs kæber. Nej … nej … det er umuligt. Han kaster det fra sig og roder kisten igennem. Kun knogler. Så hører han hylet. Det trænger gennem natten, og får hans børster til at rejse sig. Han snerrer. Det her er hans territorium.
#februaryfiction

United-Kingdom-flag-256

 

Sons of Lycaon
The tomb opens itself to his gaze a spit at a time, and before long he can kick a hole in the rotten coffin. He listens in the darkness, but hears nothing but his own heavy breathing. Finally, he will have certainty. He lifts up his father’s skull under the shining moon. An animal, it looks like the jaws of a predator. No … no … it’s impossible. He throws it away and goes through the coffin. Nothing but bones. Then he hears the howl. It penetrates through the night and gets his bristles to rise. He snarls. This is his territory.

Share

Mikro Myter 17

17. februar
Denmark256


Oraklet
Han pudrer hænderne og tager sit første greb i klippevæggen. Jeg synes, du skal lade være, prøver hun igen. Jeg har en virkelig dårlig fornemmelse med det. Hold nu op, svarer han. Jeg er sgu ikke nogen nybegynder. Du er jo altid nervøs. Nej, det er jo heller ikke det, jeg siger, men det her føles bare anderledes. Han er allerede på vej op, og det sidste hun kan høre ham sige er, at hun skal huske at tage tid. Det gør hun, og 19.38 trykker hun instinktivt på stopknappen. Det første hun tænker er: Jeg sagde det jo!
#februaryfiction

United-Kingdom-flag-256

 

The Oracle
He powders his hands and takes his first hold on the rock wall. I don’t think you should go, she tries again. I have a really bad feeling about it. Come on, he replies. I’m no novice. You’re always nervous. No, that’s not what I’m saying. This just feels different. He’s already on his way up, and the last thing she can hear him say is, that she must remember to time him. She does, and 19:38 she instinctively presses the stop button. The first thing she thinks is: I told you so!

Share

Mikro Myter 16

16. februar
Denmark256


Jeg er en gåde
Vinden river i hushjørnerne, og en blygrå himmel hænger som en tung baldakin over kysten, hvor høje bølger slår ind over klipperne med skummende fråde. Det er nu. Han griber sin jakke og går udenfor. I dag er det fem år siden, havet tog hende, og hendes spørgsmål giver stadig genlyd i hans hoved. Han fortsætter helt ud på næsset. Et øjeblik er han ved at miste fodfæstet på de glatte sten. I sit eget liv har han for længst mistet det, men han nægter at give op, før han har fundet svaret.
#februaryfiction

United-Kingdom-flag-256

 

I am a riddle
The wind tears at the corners of the house, and a leaden sky hangs like a heavy canopy off the coast where waves wash over the rocks with foamy froth. It’s now. He grabs his jacket and goes outside. Today it’s five years ago the sea took her, and her question still rings in his head. He continues into the headland. At one point he almost loses his footing on the slippery rocks. In his own life he has long since lost it, but he refuses to give up until he has found the answer.

Share

Mikro Myter 15

15. februar
Denmark256


Dybet
Jeg lytter. Lever. Oplever verden gennem en membran af væske. Dette er mit urdyb, mit hav. Mit hjerte slår vildt og hæmningsløst. Jeg længes efter fuldkommenhed. Endnu er mit liv intet andet end en drøm. Du har allerede givet mig et navn. Det er håb. Se! Snart skal du se. Vi skal se. Båndet, der binder os sammen. Miraklet i det allerhelligste bliver åbenbaret. Du hører mit skrig, der er et kald. Jeg kalder, og nu er det dig, der lytter.
#februaryfiction

United-Kingdom-flag-256

 

The Deep
I am listening. Living. Experiencing the world through a liquid membrane. This is my primeval deep, my sea. My heart beats wild and reckless. I yearn for perfection. Still my life is nothing but a dream. You have already given me a name. It is hope. Look! Soon you will see. We will see. The bond that binds us together. The miracle of the most holy is revealed. You hear my cry, there is a call. I call, and now it is you who is listening.

Share

Mikro Myter 14

14. februar
Denmark256


Granatæblet
Kuglen strejfer hans skulder, og selvom det gør ondt, føler han sig heldig. Snigskytterne rammer sjældent ved siden af. Han krammer frugten ind til brystet, før han sætter i løb ind mod sin gamle bydel. Lunden lå der stadig, ganske som han huskede det. Han fik kun fat i et enkelt, men han er tilfreds. Endnu et par skud, men nu er han skærmet af de gamle mure. Højre, så venstre og dér er hendes hus. Inde i gården åbner han sit bytte. Kernerne har den smukkeste røde farve. Han smiler for sig selv. Hun ville have elsket det.
#februaryfiction

United-Kingdom-flag-256

 

The Pomegranate
The bullet grazes his shoulder, and although it hurts, he feels lucky. The snipers rarely miss. He squeezes the fruit to his chest before he sets off and runs toward his old neighbourhood. The grove was still there, just as he remembered it. He only got hold of one, but he’s satisfied. Yet a few shots, but now he’s shielded by the old walls. Right, then left and there’s her house. Inside the courtyard he opens his loot. The seeds have the most beautiful red colour. He smiles to himself. She would have loved it.

Share

Mikro Myter 13

13. februar
Denmark256


Orfeus IV
De mødtes på akademiet og har kredset om hinanden lige siden. Når hun ser på ham, gør det ondt helt ind i brystet. Der er laurbærblade i, siger han. Hun nikker og smiler. Det smagte fantastisk, fortsætter han og drikker det sidste af sin vin. Hun vil tage ud, men han stopper hende med et enkelt blik. Det føles som en evighed. Han begynder at nynne, og lyden smyger sig rundt om hendes læber, som et usynligt kys. Hvordan gør du? spørger hun. Gør hvad? siger han uden at svare. Hun ler og sætter hånden op til munden.
#februaryfiction

United-Kingdom-flag-256

 

Orpheus IV
They met at the academy and has circled around each other ever since. When she looks at him, it hurts right into the chest. It’s with bay leaves, he says. She nods and smiles. It tasted great, he goes on and sips his wine. She wants to clear away, but he stops her with a single glance. It feels like an eternity. He begins to hum and the sound caresses her lips like an invisible kiss. How do you do that? she asks. Do what? he says without a word. She laughs and puts her hand up to her mouth.

Share

Mikro Myter 12

12. februar
Denmark256


Orfeus III
Musikkens magi har givet lejrens gengangerne håb om et nyt liv. De bliver tiltrukket af violinens toner, som møl af en lampe i natten. Han spiller dem ud af Tretartaros, mens SSlangen og furierne ser stiltiende til, opslugt af den frygtelige sorg, der altid hjemsøger dem. Ved Kerberospasset kan han ikke mere. Smider violinen fra sig og løber ned gennem rækkerne. Dér står hun og sender ham et smil, der er uendeligt træt, men ægte og næsten levende. Passet giver genlyd af et skud, der sætter sig som en smerte i hans ører, men som en kugle i hendes bryst.
#februaryfiction

United-Kingdom-flag-256

 

 

Orpheus III
The magic of music has given the camp’s revenants hope of a new life. They’re drawn to the violin tones, like moths to a lamp in the night. He plays them out of Tretartaros while the SSnake and the Furies observes in silence, absorbed by the terrible grief that always haunts them. In the Pass of Cerberus he gives in. Throws away his violin and runs down through the ranks. She gives him an infinitely tired, but genuine smile. The pass echoes of a shot that settles as a pain in his ears, but as a bullet in her chest.

Share

Mikro Myter 11

11. februar
Denmark256


Orfeus II
Flammerne blusser i lejren Tretartaros. SSlangen har sat furierne til at fylde de menneskestore ovne, og til at begynde med, tror den, at den sfæriske lyd kommer fra de sydende kroppe. Men så får den øje på manden med violinen. Han går uforfærdet blandt dem. Strengene synger med en sorgfyldt lidenskab, og alt går i stå. Ilden holder op med at brænde i ovnene, men antændes i SSlangens bryst. Et uforløst savn vælder op i den, og det viser sig, at selv en SSlange kan græde. Strengene trækker tårer ud af furierne, og han går uberørt under ødelæggelsens blik.
#februaryfiction

United-Kingdom-flag-256

 

 

Orpheus II
The flames flare up in the camp Tretartarus. The SSnake has ordered the Furies to fill the ovens, and at first it thinks that the spherical sound comes from the sizzling bodies. But then it sees the man with the violin walking fearlessly among them. The strings sing with sorrowful passion and everything grinds to a halt. The fire stops burning, but ignites in the chest of the SSnake. An unresolved need wells up in it, and it reluctantly startes to cry. The strings pull tears out of the Furies, but he goes untouched under the gaze of destruction.

Share

Mikro Myter 10

10. februar
Denmark256


Orfeus I
SSlangen har fået øje på hende. Dens støvler skinner som blanke skæl, og det røde armbind med det sorte kors advarer om, at dens bid er dødeligt. Men det er ikke en almindelig giftslange, der dræber for at jage eller forsvare sig. Denne SSlange slår ihjel, fordi det er retfærdigt. De stærke må leve og de svage bukke under. Og hun er svag. Derfor hugger den, river hende med sig. Der er ikke noget at gøre, og toget har allerede passeret Kerberospasset, da han finder ud af det. Ingen dødelig vender tilbage derfra. Alligevel følger han sporet ind i natten.
#februaryfiction

United-Kingdom-flag-256

 

 

Orpheus I
The SSnake has spotted her. Its boots glistens like shiny scales and the red armband with the black cross warns that its bite is deadly. But it is not a common, venomous snake that kills to hunt or defend itself. This SSnake kills because it is just. The strong shall live and the weak succumb. And she is weak. Therefore it attacks, tears her away. There is nothing to do about it, and the train has already passed the Pass of Cerberus when he finds out. No mortal returns from there. Even so, he follows the trail into the night.

Share