Norrøn 6

Jættefeber
Toke er knusende stærk. Når han er på valpladsen, kan ingen stoppe ham. Går han bersærk, ligner han selveste Thor. Et frygtindgydende syn. Ingen tør sige det højt, men folk ved nok, hvad det handler om. Toke har jætteblod i sine årer. Det er tydeligt, når der er gilde. Ingen har en appetit, der er større end hans. Derfor er alle bekymrede, da Toke får feber. Det rammer uden varsel. Jættefeber, hvisker folk og nikker. Ingen tør nærme sig den syge kæmpe. Kun spinkle Sif med den lange fletning må duppe hans pande. Kun hun kan slå Tokes feber ned.
#februaryfiction

Norrøn 4

Stjernekigger
Ulf Kragesøn læner sig op ad masten. De andre sover, men ikke han. Vandet skvulper om snekkens skrog, men ellers er der ingen andre lyde. Over ham blinker de evige gløder fra Muspelheim på Ymers sortsvedne hjerneskal. Stjerner. Han trækker skindet op og folder armene over sit bryst. Sværdet ligger op ad hans ben. Det er hans første togt. Han trækker den kolde luft ned og ånder tungt ud. Ære og hæder har han tragtet efter længe. Det gør han stadig, men det er Sigrids øjne, han ser, når han lukker sine egne. To gnister slået af Frejas hånd.
#februaryfiction

Norrøn 3

Fodspor
Sejden får hendes krop til at dirre. De første skridt de vigtigste. Det mest sårbare øjeblik. Hun træder ind, krydser over, bliver trukket mod brøndens dyb. Mændene omkring hende forsvinder. Deres urolige blikke smuldrer. Stormanden vil høre hende galdre om fejden, men sporerne snyder hende. De bliver hendes. Krigen fletter sig med hendes tråd. Blodet flyder sammen, hvor hun træder. Fra Yggdrasils grene hænger dødens frugt. Hun ser ragnarok. Manden der tager hende med vold. Solen der sortner. Barnet hun føder. Elskede datter, Sigrun. For hende vil hun rejse gennem Niflheim. Hun vender hjem, og stormanden slår blikket ned.
#februaryfiction

Norrøn 2

Holmgang
Han er klar. Skridter gildesalen op. Det skal gå ordentligt for sig. Flygter han, har han tabt. Den rynkede hånd om sværdskæftet ryster. Hvor mange kampe, har han ikke overlevet? Altid sejrende. Bortset fra tvekampen mod Halfdan, den snydepels. Klingen er tung. Ja, han er bange. Retfærdigt er det ikke. Det burde være en hårfager valkyrie, der hentede ham. Først blandt ligemænd. Han er respekteret, frygtet, æret. Gammel. Klingen er tung. Luften i lungerne svider. En sidste modstander venter ham. Lokedatter. Han kan høre hende krydse Gjallarbro. Smerten i brystet blusser. Klingen blinker. Han falder. Hendes hår i hans ansigt.
#februaryfiction

Norrøn 1

Roars hest
Od. Jern. Aftensolens glød i hestens blanke øje. Skinfakse kalder den hjem med sit lys. Uroen stilnes. Blodet løber af knivens æg. Varmt på mine hænder, da jeg fylder skålen. Se mig Vaner, se mit blót. Dyret, jeg vandt fra Roar, er jeres. Prægtigt og hurtigt. Dets blod er stærkt. Riset drypper. Mørke dråber jeg stænker i skumringen. Afvis ikke min gave. Lyt. Jeg knæler i nattens første hovslag. Kun ét, vil jeg bede om. Se din kæmpe, vise Odin. Befal dem at give mig liv. Gør min Astrid frugtbar. Hestens dødningeøje gennemborer mig, og nornen hvisker sit svar.
#februaryfiction