Norrøn 9

Træl
Hoder løber. Drengens ånde danner små, hvide skyer. Stødvist. Som spyddet i hans onde drømme. Ravnen dingler fra kæden i hans hånd. Nu er den hans. Har altid været det. De tog den fra hans far. Aldrig mere, lover han sig selv. Nu er han fri. Øksen lyner, blodet spildes. Tårerne løber, og han forbander dem. Han vil være stærk, som Thor og hård som Tyr. Kulden bider i hans ansigt. Benene under ham svigter. Han falder. Ser sig tilbage. Lytter, men hans bryst dunker så højt. Stemmer. Nogen råber højt. Hoder springer op og løber. Ud mod næsset. Måske kan han gemme sig i sivene. Kort efter er han halvvejs. Men mændene har allerede set ham. Deres bytte kan ikke længere slippe væk. Han vender sig og skriger i raseri.
”Odin forbande jer!”
Han synker i knæ. Sorte fugle letter i skoven bag mændene. Frihed. Han smager på ordet. Så ser han den. Ulven. Den er stor. Mørk. En af mændene råber og trækker sit sværd, men den kyser ham væk. Dyret lunter gennem sneen og ud mod næsset. Stopper og stirrer på drengen. Hoder rejser sig og tager sin faders halskæde på. Ulven. Den mangler sit ene øje.
#februaryfiction

Norrøn 8

Nornens lune
Han knuger kniven. Trækker sig gennem sneen med insisterende skridt. Blodhævn. Det er ikke fordi, han byder drabet ind. Det kan bare ikke være anderledes. Leifs søn må dø. Knægten er god med et sværd. Han nødt til at overraske ham. En kniv i ryggen er ikke hans måde, men det kan ikke være anderledes. Kulden bider, og han ser ikke slaget, der slår ham til jorden. Tre mod en. Hans blod vil blive spildt i dag. Krigeren, der redder ham, er som en vinterstorm. Hård og ubarmhjertig. Han tager hans hånd og ser sønnen smile.
”Du tabte din kniv.”
#februaryfiction

Norrøn 7

En smerte for mænd
Der går et jag gennem hans kæbe. Erik kan end ikke røre ved den med tungen. Så hellere et spyd i låret. Det er en smerte for mænd. Tora siger, at tanden må ud. Hun har hentet Gisle Smed, så han kan rykke den ud. Han griber sit sværd og truer.
”Forsvind,” skummer han.
Men smeden er ikke alene. Han har Toke med, og Toke tøver ikke. Slaget gør verden sort.
Da Erik vågner, ser han en fager kvinde over sig.
”Ved Odin,” udbryder han ”en valkyrie. Valhal, jeg kommer!”
Tora ler.
”Så må du endelig huske din tand.”
#februaryfiction

Norrøn 6

Jættefeber
Toke er knusende stærk. Når han er på valpladsen, kan ingen stoppe ham. Går han bersærk, ligner han selveste Thor. Et frygtindgydende syn. Ingen tør sige det højt, men folk ved nok, hvad det handler om. Toke har jætteblod i sine årer. Det er tydeligt, når der er gilde. Ingen har en appetit, der er større end hans. Derfor er alle bekymrede, da Toke får feber. Det rammer uden varsel. Jættefeber, hvisker folk og nikker. Ingen tør nærme sig den syge kæmpe. Kun spinkle Sif med den lange fletning må duppe hans pande. Kun hun kan slå Tokes feber ned.
#februaryfiction

Norrøn 4

Stjernekigger
Ulf Kragesøn læner sig op ad masten. De andre sover, men ikke han. Vandet skvulper om snekkens skrog, men ellers er der ingen andre lyde. Over ham blinker de evige gløder fra Muspelheim på Ymers sortsvedne hjerneskal. Stjerner. Han trækker skindet op og folder armene over sit bryst. Sværdet ligger op ad hans ben. Det er hans første togt. Han trækker den kolde luft ned og ånder tungt ud. Ære og hæder har han tragtet efter længe. Det gør han stadig, men det er Sigrids øjne, han ser, når han lukker sine egne. To gnister slået af Frejas hånd.
#februaryfiction

Norrøn 3

Fodspor
Sejden får hendes krop til at dirre. De første skridt de vigtigste. Det mest sårbare øjeblik. Hun træder ind, krydser over, bliver trukket mod brøndens dyb. Mændene omkring hende forsvinder. Deres urolige blikke smuldrer. Stormanden vil høre hende galdre om fejden, men sporerne snyder hende. De bliver hendes. Krigen fletter sig med hendes tråd. Blodet flyder sammen, hvor hun træder. Fra Yggdrasils grene hænger dødens frugt. Hun ser ragnarok. Manden der tager hende med vold. Solen der sortner. Barnet hun føder. Elskede datter, Sigrun. For hende vil hun rejse gennem Niflheim. Hun vender hjem, og stormanden slår blikket ned.
#februaryfiction

Norrøn 2

Holmgang
Han er klar. Skridter gildesalen op. Det skal gå ordentligt for sig. Flygter han, har han tabt. Den rynkede hånd om sværdskæftet ryster. Hvor mange kampe, har han ikke overlevet? Altid sejrende. Bortset fra tvekampen mod Halfdan, den snydepels. Klingen er tung. Ja, han er bange. Retfærdigt er det ikke. Det burde være en hårfager valkyrie, der hentede ham. Først blandt ligemænd. Han er respekteret, frygtet, æret. Gammel. Klingen er tung. Luften i lungerne svider. En sidste modstander venter ham. Lokedatter. Han kan høre hende krydse Gjallarbro. Smerten i brystet blusser. Klingen blinker. Han falder. Hendes hår i hans ansigt.
#februaryfiction

Norrøn 1

Roars hest
Od. Jern. Aftensolens glød i hestens blanke øje. Skinfakse kalder den hjem med sit lys. Uroen stilnes. Blodet løber af knivens æg. Varmt på mine hænder, da jeg fylder skålen. Se mig Vaner, se mit blót. Dyret, jeg vandt fra Roar, er jeres. Prægtigt og hurtigt. Dets blod er stærkt. Riset drypper. Mørke dråber jeg stænker i skumringen. Afvis ikke min gave. Lyt. Jeg knæler i nattens første hovslag. Kun ét, vil jeg bede om. Se din kæmpe, vise Odin. Befal dem at give mig liv. Gør min Astrid frugtbar. Hestens dødningeøje gennemborer mig, og nornen hvisker sit svar.
#februaryfiction