Alle indlæg af A. Rune

Fantasy kan også inspirere

Om fantasy kan regnes for at være lødig litteratur for voksne har været debatteret en del, senest med Kristian Leths indlæg ‘Sci-fi og fantasy er også litteratur’. Han vælger en klassisk vej i sin argumentation, nemlig at fremhæve alle de store (udenlandske) navne, der gennem tiden har bidraget til genren. Dem er der mange af, og mange af dem er rigtig nok (aner)kendte forfattere. Jeg forstår Kristian Leths ønske om at legitimere genren og gøre den litterær, og det er også en vigtig argumentation. Men jeg tror desværre, at det preller af på forlagene og anmelderne. Jeg vil i stedet prøve at tegne et billede af, hvordan jeg oplever den litterære scene, som en der skriver om vogtere, orber, sværdkampe, magi og hævngerrige guder – altså episk fantasy.

Jeg fik mange flotte udtalelser med på vejen til mit første manuskript (Natdværgen), og forlagene syntes ofte at det var interessant og velfortalt, men men men ingen ville udgive det. Hvorfor? Hovedargumentet var, at der ikke var et marked for fantasy til voksne i DK. Man mente med andre ord ikke, at det var en god forretning. At markedet er hårdt, ikke mindst set i lyset af det stigende antal bøger på markedet, digitalisering mm., kan der ikke herske tvivl om, men jeg har altid fornemmet en underliggende usikkerhed hos forlagene, der ikke kun bundede i økonomiske argumenter. Jeg tror, at en del af forklaringen skal findes i et litterært miljø, hvor monokulturer dyrkes med stor succes.

Jeg savner en opmærksomhed på genremæssig diversitet i det danske litterære habitat. I naturen er diversitet et udtryk for et sundt og levende miljø, hvor mange arter skaber stærke økosystemer. Fantasy, horror og sci-fi er bare ikke en del af det danske litterære økosystem på samme måde, som det er det i mange andre lande. Det er en skam, for jeg er overbevist om, at den danske litterære scene ville have godt af at få sat lidt flere arter ind i reservatet. Vi har brug for en større gensidig påvirkning af genrer, hvis vi også fremover vil kunne præsentere værker, der kan gøre litteraturen aktuel og vedkommende.
Og ja, det gælder begge veje. Fantasygenren har også brug for inspiration den anden vej. Jeg opsøger helt bevidst værker, der intet har med fantasy at gøre, fordi jeg ved, at det vil gøre mine egne bøger bedre. Det bliver f.eks. lettere at styre uden om klicheer og stereotyper. Jeg ville ønske, at flere forfattere gjorde det samme med genrerne fantasy, horror og sci-fi, altså læste dem. Hvis der kommer en større respekt for hinandens arbejde, kommer legitimeringen af sig selv. Så behøver vi ikke referere til Philip K. Dick, Ursula Le Guin og alle de andre kæmper, vi står på skuldrene af.

Det er altså ikke alene forlagenes skyld, at fantasy for voksne ikke er større i Danmark. Vi kommer ikke uden om, at der også er en helvedes masse snobberi omkring litteratur. Det er på engang dejligt befriende og samtidig rasende indskrænkende. Befriende, fordi litteraturen er et sted, hvor der gerne må være meget højt til loftet. Indskrænkende, fordi det hurtigt udvikler sig til en konkurrence om at have den rigtige smag og dermed om have patent på at kunne læse et værk på ‘en-højt-til-loftet-måde’. I denne sammenhæng bliver episk fantasy ofte defineret som i gulvhøjde, hvilket ikke medfører nogen prestige i læsningen.

Der er m.a.o. en masse fordomme forbundet med fantasygenren, som jeg håber bliver nedbrudt med tiden. Jeg har længe følt, at jeg skulle undskylde lidt, når jeg fortalte, at jeg skrev fantasy, men det må være slut nu. Jeg lægger ligeså meget sproglig omhu, bruger ligeså meget tid på fortælletekniske virkemidler, laver ligeså meget research og arbejder ligeså meget med mine karakterer som alle andre forfattere. I en lang periode troede jeg, at jeg var nødt til at vise, at jeg var sprogligt bevidst og litterært engageret, hvis mine værker skulle tages alvorligt. Nu tror jeg i stedet, at jeg skal til at sige: ‘ Du skulle tage og læse dem.’

Share

Norrøn 10

Slægten
Metaldetektoren ligger på jorden. Solveig holder smykket op foran sig. Hun puster forsigtigt på det og børster jorden af. Det forestiller en ravn. Wauw. Der går et gys gennem hende. Den er helt sikkert ægte. Yes! Nu kommer hendes navn på listen inde på Nationalmuseet. Hun læner sig op ad stengærdet. En flok fugle letter bag hende. Chok. Hvor kom de fra? Måske vil hun slet ikke aflevere det. Ravnesmykket gør noget ved hende. Hun smiler og drister sig til at tage det om halsen. Det føles rigtigt. Hun ser slet ikke den enøjede ulv, der betragter hende fra skovbrynet.
#februaryfiction

 
 
 
Share

Norrøn 9

Træl
Hoder løber. Drengens ånde danner små, hvide skyer. Stødvist. Som spyddet i hans onde drømme. Ravnen dingler fra kæden i hans hånd. Nu er den hans. Har altid været det. De tog den fra hans far. Aldrig mere, lover han sig selv. Nu er han fri. Øksen lyner, blodet spildes. Tårerne løber, og han forbander dem. Han vil være stærk, som Thor og hård som Tyr. Kulden bider i hans ansigt. Benene under ham svigter. Han falder. Ser sig tilbage. Lytter, men hans bryst dunker så højt. Stemmer. Nogen råber højt. Hoder springer op og løber. Ud mod næsset. Måske kan han gemme sig i sivene. Kort efter er han halvvejs. Men mændene har allerede set ham. Deres bytte kan ikke længere slippe væk. Han vender sig og skriger i raseri.
”Odin forbande jer!”
Han synker i knæ. Sorte fugle letter i skoven bag mændene. Frihed. Han smager på ordet. Så ser han den. Ulven. Den er stor. Mørk. En af mændene råber og trækker sit sværd, men den kyser ham væk. Dyret lunter gennem sneen og ud mod næsset. Stopper og stirrer på drengen. Hoder rejser sig og tager sin faders halskæde på. Ulven. Den mangler sit ene øje.
#februaryfiction

Share

Norrøn 8

Nornens lune
Han knuger kniven. Trækker sig gennem sneen med insisterende skridt. Blodhævn. Det er ikke fordi, han byder drabet ind. Det kan bare ikke være anderledes. Leifs søn må dø. Knægten er god med et sværd. Han nødt til at overraske ham. En kniv i ryggen er ikke hans måde, men det kan ikke være anderledes. Kulden bider, og han ser ikke slaget, der slår ham til jorden. Tre mod en. Hans blod vil blive spildt i dag. Krigeren, der redder ham, er som en vinterstorm. Hård og ubarmhjertig. Han tager hans hånd og ser sønnen smile.
”Du tabte din kniv.”
#februaryfiction

Share

Norrøn 7

En smerte for mænd
Der går et jag gennem hans kæbe. Erik kan end ikke røre ved den med tungen. Så hellere et spyd i låret. Det er en smerte for mænd. Tora siger, at tanden må ud. Hun har hentet Gisle Smed, så han kan rykke den ud. Han griber sit sværd og truer.
”Forsvind,” skummer han.
Men smeden er ikke alene. Han har Toke med, og Toke tøver ikke. Slaget gør verden sort.
Da Erik vågner, ser han en fager kvinde over sig.
”Ved Odin,” udbryder han ”en valkyrie. Valhal, jeg kommer!”
Tora ler.
”Så må du endelig huske din tand.”
#februaryfiction

Share

Norrøn 6

Jættefeber
Toke er knusende stærk. Når han er på valpladsen, kan ingen stoppe ham. Går han bersærk, ligner han selveste Thor. Et frygtindgydende syn. Ingen tør sige det højt, men folk ved nok, hvad det handler om. Toke har jætteblod i sine årer. Det er tydeligt, når der er gilde. Ingen har en appetit, der er større end hans. Derfor er alle bekymrede, da Toke får feber. Det rammer uden varsel. Jættefeber, hvisker folk og nikker. Ingen tør nærme sig den syge kæmpe. Kun spinkle Sif med den lange fletning må duppe hans pande. Kun hun kan slå Tokes feber ned.
#februaryfiction

Share

Norrøn 4

Stjernekigger
Ulf Kragesøn læner sig op ad masten. De andre sover, men ikke han. Vandet skvulper om snekkens skrog, men ellers er der ingen andre lyde. Over ham blinker de evige gløder fra Muspelheim på Ymers sortsvedne hjerneskal. Stjerner. Han trækker skindet op og folder armene over sit bryst. Sværdet ligger op ad hans ben. Det er hans første togt. Han trækker den kolde luft ned og ånder tungt ud. Ære og hæder har han tragtet efter længe. Det gør han stadig, men det er Sigrids øjne, han ser, når han lukker sine egne. To gnister slået af Frejas hånd.
#februaryfiction

Share

Norrøn 3

Fodspor
Sejden får hendes krop til at dirre. De første skridt de vigtigste. Det mest sårbare øjeblik. Hun træder ind, krydser over, bliver trukket mod brøndens dyb. Mændene omkring hende forsvinder. Deres urolige blikke smuldrer. Stormanden vil høre hende galdre om fejden, men sporerne snyder hende. De bliver hendes. Krigen fletter sig med hendes tråd. Blodet flyder sammen, hvor hun træder. Fra Yggdrasils grene hænger dødens frugt. Hun ser ragnarok. Manden der tager hende med vold. Solen der sortner. Barnet hun føder. Elskede datter, Sigrun. For hende vil hun rejse gennem Niflheim. Hun vender hjem, og stormanden slår blikket ned.
#februaryfiction

Share

Norrøn 2

Holmgang
Han er klar. Skridter gildesalen op. Det skal gå ordentligt for sig. Flygter han, har han tabt. Den rynkede hånd om sværdskæftet ryster. Hvor mange kampe, har han ikke overlevet? Altid sejrende. Bortset fra tvekampen mod Halfdan, den snydepels. Klingen er tung. Ja, han er bange. Retfærdigt er det ikke. Det burde være en hårfager valkyrie, der hentede ham. Først blandt ligemænd. Han er respekteret, frygtet, æret. Gammel. Klingen er tung. Luften i lungerne svider. En sidste modstander venter ham. Lokedatter. Han kan høre hende krydse Gjallarbro. Smerten i brystet blusser. Klingen blinker. Han falder. Hendes hår i hans ansigt.
#februaryfiction

Share