Kategoriarkiv: bevidsthed

Kroppens nøgler

Det sker for alle. Måske har du selv prøvet det? Du er godt i gang med din fortælling, og pludselig eller ganske langsomt går du i stå. Løsningen kunne være at parkere den rationelle hjerne og bruge din intuitive krop.

Kognitive-transformation-by-Ben-Tolman-4Når alle døre er låst
Årsagerne kan være mange. Måske har du ramt et punkt i din historie, hvor du synes, at du mister følingen med din hovedperson. Måske er det lige gået op for dig, at du har et irriterende og meget synligt hul i dit plot. Du prøver at skrive dig ud af det, for du er en disciplineret forfatter og din tid er kostbar, men lige meget hjælper det. Hver gang du genlæser, det, du har lavet, mister du modet. Alle døre er låst, og du kan ikke finde nogen vej ind til løsningen. Faktisk oplever du, at jo mere du kæmper med din tekst, des sværere bliver det.
Uanset hvor god en ide du har til din bog, og uanset hvor velforberedt du er, før du går i gang, er det uundgåeligt, at du en gang i mellem vil køre fast i din historie.

Magiske fem kmKognitive-transformation-by-Ben-Tolman-2
Jeg er selv i den situation, at jeg skal samle trådene fra mine to første bøger i et tredje og forløsende bind. Der er mange personer, motiver og plots, der skal gå op i en højere enhed. Jeg er imidlertid ikke interesseret i at skrive en murstensroman på 750 sider, fordi jeg ikke kan begrænse mig. Det betyder, at min fortælling skal være stram og trimmet, så den ikke laver sideskud i alle retninger. Derfor render jeg somme tider ind i en blindgyde, hvor jeg kan se, at jeg får brug for flere kapitler, end godt er. Min løsning er enkel: Jeg løber en tur. Ikke en lang tur, men gode fem kilometer, hvor jeg tænker situationen igennem. Hvad der sker i min hjerne er ren magi. Nye løsninger og ideer dukker frem af ingenting, og der er som om min krop intuitivt leder min hjerne hen til den åbning, som jeg ikke kunne finde foran skærmen eller papiret.

Kognitive-transformation-by-Ben-Tolman-3Du er din egen låsesmed
God litteratur er noget, der skal låses op for. Min egen erfaring er, at en velskrevet og velstruktureret historie kræver tid.  Du er med andre ord nødt til at være tålmodig med at finde de nøgler, der låser op til de elegante løsninger. Det sjove er, at du allerede går rundt med dem, men at de kan ligge skjult i dit sind. Jeg har tidligere brugt metaforen med nøgler og døre til sindet i mit indlæg At skrive – hurtigt og langsomt, men det er ikke altid nok, at være opmærksom på sindet. En gang i mellem er det bedre at slippe tasterne eller pennen og lave noget helt andet. Jeg løber en tur, men måske kommer løsningerne til dig, mens du vasker op eller graver i haven.

Verden gennem et nøglehulKognitive-transformation-by-Ben-Tolman-1
Det er i det øjeblik, hvor det går op for dig, at det, du prøver at skrive, kun er en del af det samlede billede. Du tror, at du ser dit kapitel klart og tydeligt, men når du træder et skridt tilbage, ser du, at du hele tiden har stået med øjet på et nøglehul. I stedet skal du åbne døren helt op, så du kan få overblikket og øje på helheden. Kunsten er at vide, hvornår du skal træde et skridt tilbage. Det er ikke let, men det er noget, vi alle kan blive bedre til. Jeg er selv blevet mere opmærksom på at følge mine egne fornemmelser og ikke mindst min intuition. Ikke forstået som en mystisk kraft, der påvirker mig udefra, men snarere det modsatte, som en indre katalysator for erkendelse. Din forfatter-intuition er med andre ord en muskel, du kan træne gennem ophobning af erfaring og opmærksomhed. Og så er vi tilbage ved udgangspunktet. Så skriv, læs, vurder, rediger, vurder, rediger, løb, skriv, skriv, skriv, læs …
Og husk nu en gang imellem at stoppe op og nyde udsigten.

Kognitive transformation by Ben Tolman
Kognitive transformation af Ben Tolman

 

Share

Skriver du, hvad du husker?

Dust6

Eller husker du, hvad du skriver?
Erindringen spiller en afgørende rolle, når vi sætter os for at skrive en historie. At vores hukommelse er afgørende, hvis vi vil skrive selvbiografisk, er indlysende, men erindringen er også afgørende for vores fortælling, når vi skriver om andre personer end os selv. Det interessante er, at skriveprocessen ikke alene handler om at sætte ord på erfaring og erindring, men samtidig er en proces, der netop former vores erfaring, og det vi husker. Hvis det er sandt, betyder det, at du, hver gang du sætter dig til tasterne, ikke blot skriver til et publikum, men i ligeså høj grad til dig selv.

Dust2Jeg har skrevet den væk
Du kender sikkert situationen, hvor du udveksler minder med en, som du har delt en virkelig god oplevelse med, og bedst som I nyder the good old times, går det op for jer, at I overhovedet ikke husker det på samme måde. Stemningen, farven på tøjet, hvad der blev sagt, tidspunktet på dagen, hvem der var til stede, ja alt kan pludselig vise sig at være til debat. Erindring er med andre ord ikke et udtryk for ens evne til at gengive fakta, men snarere en livslang proces, hvor minder kan være til forhandling, kan udveksles, forandres og glemmes. I virkeligheden er hele din erindring en lang fortælling i sig selv, og den bliver formet og vedligeholdt i vores møde med andre mennesker. Min pointe er, at det er præcis den proces, du er i gang med, når du skriver historier. Forfatteren Ida Jessens sætter det spidsen i en passage, hvor hovedpersonen erkender, at skriveprocessen langsomt er ved at bemægtige sig hendes erindring:

‘Engang talte jeg med Helle om, hvordan min erindring opsuges i de ting, jeg skriver. Derfor er min hukommelse stort set upålidelig, jeg har skrevet den væk. Mine søstre, der ligger så tæt på mig i alder, husker meget, der er borte for mig. Efter hver bog bliver jeg ramt af en ny serie blackouts. Det hele er i mine bøger, replikker, en mands hældende gang, en bakketop, en svinesti. Mens min erindring fortegnes og anvendes og bliver til lange knudrede historier, er mine søstres generøse og anekdotiske, fulde af latter eller glæde.’
– Fra bogen Ramt af ingenting af Ida Jessen

Dust7At skrive sig selv
Hvorfor er det overhovedet interessant for en forfatter, at hans eller hendes erindringen ikke er en konstant, men snarere er under konstant påvirkning? Det er det, fordi forholdet mellem forfatteren og hans værk bliver til en gensidig udveksling. I det øjeblik du skriver, former du ikke bare ord til sætninger og sætninger til en historie, men også dit eget syn på verden. Du stiller skarpt og filtrerer din erfaring. Du bliver klogere på dig selv, men du er samtidig nødt til at have blik for, at du undervejs kan risikere at låse dig selv fast som fortæller. Det kan ikke undgås, at det du vælger at skrive om, vil forme dig som person.

Dust1Hold øje med din udvikling
Temaer vil begynde at dukke op i dit forfatterskab, og du vil måske opleve, at du ikke engang har valgt dem bevidst. Det er din kondensere erindring med hele dens hær af udkrystalliserede værdisæt, der kommer til live. Det er en fantastisk oplevelse, og en af grundende til at jeg aldrig bliver træt af at skrive. Men vær på vagt! Mens du bliver klogere på dig selv og dine nyvundne færdigheder som forfatter, skal du hele tiden forholde dig kritisk til din erindring. Du giver den struktur, men du må aldrig låse dig selv i et fast mønster. Vær åben, og lad sproget udfolde sig gennem din erfaring, så du altid kan udvikle dig som fortæller.

Dust5The creepiest thing about stories
Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er stor fan af den amerikanske musiker, performer og fortæller Laurie Anderson. Hun er et forbillede i den forstand, at hun aldrig er stivnet i sit udtryk, men altid har formået at bevare sin nysgerrighed og eksperimenterende tilgang. En af hendes temaer er netop erindringen og mindernes betydning for, hvem vi er. Hun beskriver meget præcist den følelse, som en person kan stå med, når han eller hun opdager, at erindringen på en gang er flygtig og  samtidig definerende for, hvem man er.

‘And that is what I think is the creepiest thing about stories. You try to get to the point you’re making, usually about yourself or something you learned, and you get your story, and you hold on to it, and every time you tell it, you forget it more.’
A Story About a Story, Laurie Anderson fra albummet Heart of a Dog

Skrivning indeholder mange facetter, og erindringens rolle er helt central. Faktisk vil jeg gå så langt som til at sige, at erindringen er selve det materiale vi sliber på, når vi former vores fortælling. Med det billede vil jeg opfordre dig til altid at arbejde med skabe den smukkest tænkelige diamant. Den sidder nemlig lige inde i din egen bevidsthed og skinner. Glem det nu ikke.
Dust 8

(Alle billederne er taget af den prisbelønnede fotograf Olivier Valsecchi. Se hans galleri her: http://www.oliviervalsecchi.com/)

Share

At skrive – hurtigt og langsomt

lockeandkey
Du er en nøglebærer

Hvis sproget er en nøgle, hvad lukker den så op for?
Bevidstheden eller hjernen kunne være et svar. Når vi læser en tekst, bliver der sat gang i en række processer i vores hjerne. Det samme sker, når vi taler eller skriver. Nogle af disse processer er beskrevet af den nobelprisvindende psykolog  Daniel Kahneman.
I hans fascinerende  bog ‘At tænke hurtigt og langsomt’ fortæller han om, hvordan den menneskelige adfærd er meget mere styret af hjernens impulser, end vi normalt går og bilder os selv ind. Mange af de valg vi foretager, også når vi skriver, er vi overhovedet ikke bevidste om. Da jeg sad med bogen, gik det op for mig, at mange af hans pointer kan relateres direkte til det at skrive. For hvordan bærer vi os ad med, ikke bare at åbne en dør, men den rette dør, til bevidstheden?

locke-and-key_the-guide-to-known-keys1

Et muntert og et dovent system
Kahneman beskriver bevidstheden som sammensat at to systemer, som han helt enkelt kalder System 1 og System  2 (han anerkender selv, at dette er en forsimpling, der tjener et formidlingsmæssigt formål). System 1 er groft sagt det impulsive, hurtigt reagerende og associative system. Det er også det mest muntre. System 2 er modsat det eftertænksomme, reflekterende og analytiske system. Det er mere tungsindigt end System 1. Som du måske kan regne ud, så er dit System 1 konstant på arbejde, mens dit System 2 reagerer langsommere og kræver væsentlig mere energi at aktivere. Kahneman kalder ligefrem System 2 dovent. Det er netop pointen her. System 1 er altid aktivt, og når du skriver, kræver det ekstra opmærksomhed fra din side at aktivere System 2.

Et spørgsmål om teknikShadowkey
Hvorfor egentlig? Kan enhver forfatter/forfatterspire ikke bare høvle derudaf på tastaturet, så længe de bare får lavet en sammenhængende historie? Jo … og nej. Nu er der næppe to forfattere, der arbejder helt ens eller vægter de samme ting lige meget i deres værker. Når det er sagt, så er der ét punkt, som alle skrivende er nødt til at forholde sig til, og det er, hvilke døre de gerne vil åbne i deres bevidsthed. Der er meget teknik i at skrive og fortælle (to væsentlige discipliner, du skal mestre i en bog), og et af de steder kampen om teknikken udspiller sig, er i din bevidsthed. Lad os prøve at se nærmere på, hvordan dine to systemer hver især påvirker din skriveproces, og så tage et kig på hvilken betydning opmærksomhed, koncentration og flow har.

AnywherekeyEt system af historier
System 1 har en fantastisk  evne til at skabe historier. Det skal blot fodres med et minimum af indtryk/informationer, så skal det nok udfylde det, der mangler for at skabe en sammenhæng. Det er ikke noget, du kan styre! System 1 er konstant igang, og lige meget hvad du retter din opmærksomhed mod, vil System 1 sørge for at passe det ind i dit verdensbillede. Med tanke på at også læsere er i besiddelse af System 1, er det vel dagens gode nyhed, for så kan du vel skrive hvad som helst, og så skal læseren nok sørge for resten. Selvfølgelig ikke. Problemet med System 1 er, at det altid skaber sammenhæng ud fra den viden, det allerede er i besiddelse af. Det kan med andre ord kun skabe sammenhæng i en virkelighed, som den har erfaring med. System 1 genererer ikke ny viden, men bygger alene alle sine konstruktioner og historier på tidligere erfaringer og oplevelser. Til gengæld er det et system med en lav omsætning af energi, da det ikke kræver den store koncentration.

Sandt eller falskMending_Key
Når vi aktivt stiller spørgsmålstegn ved noget vi læser eller oplever, så er det System 2, der starter op. Er det virkelig sandt, hvad jeg læser på denne blog? Tænk over det. Kan du mærke, hvor anstrengende det er at skulle reflektere over? Nu skal du pludselig til at forholde dig kritisk. Det er besværligt, og det kræver meget mere energi af dig. Samtidig kører System 1 sine egne konklusioner ind over dine tanker, og dem skal du forsøge at vurdere. Dine læsere har også et System 2, og det er ofte allerede i brug, når de læser din bagsidetekst.
Det interessante er nu, at du rent faktisk er igang med at foretage et bevidst valg ud fra dine egne vurderinger. Du kan argumentere for og imod og dermed foretage et kvalificeret valg. Når vi taler om at skrive, betyder det, at System 2 gør det muligt for dig at vælge lige præcis den dør, du allerhelst vil åbne. Men det kræver, at du retter din opmærksomhed og koncentration mod det. Ja, det er mere krævende, men også nødvendigt, hvis du vil gøre dig håb om at udvikle dig som forfatter.

locke-and-key_the-guide-to-known-keys2

Dit nøglebundt
Tænk på din bevidsthed som et palads fuld af døre og rum. Du har nøglen til dem alle, men for at finde det rum, der virkelig interesserer dig, er du nødt til at finde lige præcis den rette dør. Hvis du lader System 1 bestemme, vil du altid åbne de samme døre og ende i de sædvanlige rum. Det er, hvad jeg mener med at skrive hurtigt. Det handler ikke om hurtige fingre på tasterne, men om at skrive ureflekteret. Uden opmærksomhed på teknikken i at skrive, formuleringerne i sproget og facetterne i det narrative vil du aldrig udvikle dig som forfatter. Du vil blot blive ved med at vade ind i et rum, hvor der står Kliche på døren.
Derfor skal du huske at skrive langsomt. Igen handler det ikke om, hvor længe du er om at lave dit værk færdigt, men om hvor du investerer din opmærksomhed og koncentration i processen. Vær din egen bedste kritiker. Du skal naturligvis ikke køre dig selv ned, men du skal være god til at stille dig selv kritiske spørgsmål. Kan du ikke det, så find nogen (du stoler på) til at sparre med.

GhostkeyLæs og skriv
Det ene system er ikke bedre end det andet. System 2 er ikke vigtigere end System 1, men det er vigtigt for en forfatter at være opmærksom på, hvordan de fungerer i ens bevidsthed. Du kan styrke begge dine systemer ved at læse og skrive meget (helst hver dag). Mestring kræver en indsats, og ved at arbejde med sproget vil du opleve, at beredskabet i System 1 også bliver mere og mere kvalificeret. Jeg skal ikke kunne sige om 10.000 timer er et definitivt mål for mestring, for talent gør det også ud for en del. Men selv den mest talentfulde har to systemer, der arbejder efter de samme principper, som hos alle andre. Der er med andre ord ingen genveje til at blive en sproglig stærk fortæller.

The power of flowOmegakey
Kender du den fornemmelse af, at tid og sted mister sin betydning, mens du sidder og skriver? Alt uvæsentligt falder bort, og du føler nærmest, at du bliver ét med det, du skriver. Du er i flow, og al din koncentration og opmærksomhed er i det, du laver. I denne ubesværede tilstand arbejder din bevidsthed under optimale forhold. Det er bevist, at du bruger mindre energi, når du er i denne tilstand. Du har letheden fra System 1, og samtidig evner du at vurdere sagligt. Jo oftere du skriver, des bedre bliver du til at opnå en tilstand af flow, og det er nok værd at stræbe efter.
Hurtigt eller langsomt? Du bestemmer farten i dine processer. Mit håb er, at du fremover vil være mere bevidst om, hvor og hvordan du investerer din opmærksomhed og koncentration, når du skriver. God fornøjelse med at finde alle de hemmelige rum i dit palads.

(Alle billeder af nøgler i dette indlæg kommer fra den fremragende graphic novel ‘Locke & Key’ af Joe Hill og Gabriel Rodriguez. Læs den.)

Hvis du er nysgerrig efter at læse Daniel Kahnemans bog, skal du lede efter denne titel:Kahneman

‘At tænke –
hurtigt og langsomt’
af Daniel Kahneman
Udgivet på Lindhardt og RInghof, 2013

 

 

Share