Kategoriarkiv: intention

At skrive – hurtigt og langsomt

lockeandkey
Du er en nøglebærer

Hvis sproget er en nøgle, hvad lukker den så op for?
Bevidstheden eller hjernen kunne være et svar. Når vi læser en tekst, bliver der sat gang i en række processer i vores hjerne. Det samme sker, når vi taler eller skriver. Nogle af disse processer er beskrevet af den nobelprisvindende psykolog  Daniel Kahneman.
I hans fascinerende  bog ‘At tænke hurtigt og langsomt’ fortæller han om, hvordan den menneskelige adfærd er meget mere styret af hjernens impulser, end vi normalt går og bilder os selv ind. Mange af de valg vi foretager, også når vi skriver, er vi overhovedet ikke bevidste om. Da jeg sad med bogen, gik det op for mig, at mange af hans pointer kan relateres direkte til det at skrive. For hvordan bærer vi os ad med, ikke bare at åbne en dør, men den rette dør, til bevidstheden?

locke-and-key_the-guide-to-known-keys1

Et muntert og et dovent system
Kahneman beskriver bevidstheden som sammensat at to systemer, som han helt enkelt kalder System 1 og System  2 (han anerkender selv, at dette er en forsimpling, der tjener et formidlingsmæssigt formål). System 1 er groft sagt det impulsive, hurtigt reagerende og associative system. Det er også det mest muntre. System 2 er modsat det eftertænksomme, reflekterende og analytiske system. Det er mere tungsindigt end System 1. Som du måske kan regne ud, så er dit System 1 konstant på arbejde, mens dit System 2 reagerer langsommere og kræver væsentlig mere energi at aktivere. Kahneman kalder ligefrem System 2 dovent. Det er netop pointen her. System 1 er altid aktivt, og når du skriver, kræver det ekstra opmærksomhed fra din side at aktivere System 2.

Et spørgsmål om teknikShadowkey
Hvorfor egentlig? Kan enhver forfatter/forfatterspire ikke bare høvle derudaf på tastaturet, så længe de bare får lavet en sammenhængende historie? Jo … og nej. Nu er der næppe to forfattere, der arbejder helt ens eller vægter de samme ting lige meget i deres værker. Når det er sagt, så er der ét punkt, som alle skrivende er nødt til at forholde sig til, og det er, hvilke døre de gerne vil åbne i deres bevidsthed. Der er meget teknik i at skrive og fortælle (to væsentlige discipliner, du skal mestre i en bog), og et af de steder kampen om teknikken udspiller sig, er i din bevidsthed. Lad os prøve at se nærmere på, hvordan dine to systemer hver især påvirker din skriveproces, og så tage et kig på hvilken betydning opmærksomhed, koncentration og flow har.

AnywherekeyEt system af historier
System 1 har en fantastisk  evne til at skabe historier. Det skal blot fodres med et minimum af indtryk/informationer, så skal det nok udfylde det, der mangler for at skabe en sammenhæng. Det er ikke noget, du kan styre! System 1 er konstant igang, og lige meget hvad du retter din opmærksomhed mod, vil System 1 sørge for at passe det ind i dit verdensbillede. Med tanke på at også læsere er i besiddelse af System 1, er det vel dagens gode nyhed, for så kan du vel skrive hvad som helst, og så skal læseren nok sørge for resten. Selvfølgelig ikke. Problemet med System 1 er, at det altid skaber sammenhæng ud fra den viden, det allerede er i besiddelse af. Det kan med andre ord kun skabe sammenhæng i en virkelighed, som den har erfaring med. System 1 genererer ikke ny viden, men bygger alene alle sine konstruktioner og historier på tidligere erfaringer og oplevelser. Til gengæld er det et system med en lav omsætning af energi, da det ikke kræver den store koncentration.

Sandt eller falskMending_Key
Når vi aktivt stiller spørgsmålstegn ved noget vi læser eller oplever, så er det System 2, der starter op. Er det virkelig sandt, hvad jeg læser på denne blog? Tænk over det. Kan du mærke, hvor anstrengende det er at skulle reflektere over? Nu skal du pludselig til at forholde dig kritisk. Det er besværligt, og det kræver meget mere energi af dig. Samtidig kører System 1 sine egne konklusioner ind over dine tanker, og dem skal du forsøge at vurdere. Dine læsere har også et System 2, og det er ofte allerede i brug, når de læser din bagsidetekst.
Det interessante er nu, at du rent faktisk er igang med at foretage et bevidst valg ud fra dine egne vurderinger. Du kan argumentere for og imod og dermed foretage et kvalificeret valg. Når vi taler om at skrive, betyder det, at System 2 gør det muligt for dig at vælge lige præcis den dør, du allerhelst vil åbne. Men det kræver, at du retter din opmærksomhed og koncentration mod det. Ja, det er mere krævende, men også nødvendigt, hvis du vil gøre dig håb om at udvikle dig som forfatter.

locke-and-key_the-guide-to-known-keys2

Dit nøglebundt
Tænk på din bevidsthed som et palads fuld af døre og rum. Du har nøglen til dem alle, men for at finde det rum, der virkelig interesserer dig, er du nødt til at finde lige præcis den rette dør. Hvis du lader System 1 bestemme, vil du altid åbne de samme døre og ende i de sædvanlige rum. Det er, hvad jeg mener med at skrive hurtigt. Det handler ikke om hurtige fingre på tasterne, men om at skrive ureflekteret. Uden opmærksomhed på teknikken i at skrive, formuleringerne i sproget og facetterne i det narrative vil du aldrig udvikle dig som forfatter. Du vil blot blive ved med at vade ind i et rum, hvor der står Kliche på døren.
Derfor skal du huske at skrive langsomt. Igen handler det ikke om, hvor længe du er om at lave dit værk færdigt, men om hvor du investerer din opmærksomhed og koncentration i processen. Vær din egen bedste kritiker. Du skal naturligvis ikke køre dig selv ned, men du skal være god til at stille dig selv kritiske spørgsmål. Kan du ikke det, så find nogen (du stoler på) til at sparre med.

GhostkeyLæs og skriv
Det ene system er ikke bedre end det andet. System 2 er ikke vigtigere end System 1, men det er vigtigt for en forfatter at være opmærksom på, hvordan de fungerer i ens bevidsthed. Du kan styrke begge dine systemer ved at læse og skrive meget (helst hver dag). Mestring kræver en indsats, og ved at arbejde med sproget vil du opleve, at beredskabet i System 1 også bliver mere og mere kvalificeret. Jeg skal ikke kunne sige om 10.000 timer er et definitivt mål for mestring, for talent gør det også ud for en del. Men selv den mest talentfulde har to systemer, der arbejder efter de samme principper, som hos alle andre. Der er med andre ord ingen genveje til at blive en sproglig stærk fortæller.

The power of flowOmegakey
Kender du den fornemmelse af, at tid og sted mister sin betydning, mens du sidder og skriver? Alt uvæsentligt falder bort, og du føler nærmest, at du bliver ét med det, du skriver. Du er i flow, og al din koncentration og opmærksomhed er i det, du laver. I denne ubesværede tilstand arbejder din bevidsthed under optimale forhold. Det er bevist, at du bruger mindre energi, når du er i denne tilstand. Du har letheden fra System 1, og samtidig evner du at vurdere sagligt. Jo oftere du skriver, des bedre bliver du til at opnå en tilstand af flow, og det er nok værd at stræbe efter.
Hurtigt eller langsomt? Du bestemmer farten i dine processer. Mit håb er, at du fremover vil være mere bevidst om, hvor og hvordan du investerer din opmærksomhed og koncentration, når du skriver. God fornøjelse med at finde alle de hemmelige rum i dit palads.

(Alle billeder af nøgler i dette indlæg kommer fra den fremragende graphic novel ‘Locke & Key’ af Joe Hill og Gabriel Rodriguez. Læs den.)

Hvis du er nysgerrig efter at læse Daniel Kahnemans bog, skal du lede efter denne titel:Kahneman

‘At tænke –
hurtigt og langsomt’
af Daniel Kahneman
Udgivet på Lindhardt og RInghof, 2013

 

 

Share

Frankensteins lærling

Heartandbrain

Alle fortællinger har en puls. Bøger, film, spil, you name it, de har alle deres helt egen hjerterytme. Vi ved ret hurtigt, om vi føler os ramt af en historie. Når det sker, er det fordi fortælleren har haft held til at ramme os med en (im)puls, der går lige i hjernebarken. Der er naturligvis mange faktorer, som spiller ind, når vi f.eks. læser en bog: Interesserer temaet os, er den godt skrevet eller fyldt med fejl, er personerne troværdige, er der for mange plothuller og er vi overhovedet i humør til at læse og lytte. Vi er alle læsere, og vi har alle vores egen individuelle smag. Men, men, men … når det er sagt, så er der alligevel noget ekstra, noget udefinerbart mellem linjerne, der hæver nogle fortællere over andre. Men hvad? Det vil jeg komme med et bud på her.

read-between-lines

Hvordan kan du som fortæller arbejde med at skabe den rette puls i din historie? Dygtige forfattere har ikke bare det tekniske på plads, selvom det er nok så vigtigt (og noget man kan arbejde med hele livet). De har også en særlig evne til at skabe liv. Lad mig prøve at  forklare det ved at sætte nogle billeder på.
I vores hjerter sidder der en fantastisk muskel ved navn Sinusknuden. I Den Store Danske er vidunderet beskrevet sådan her:

sinusknude, (lat. nodus sinuatrialis), lille knude af specialiserede muskelceller, der udsender den elektriske impuls, som indleder hvert hjerteslag, se hjerte.

Det jeg gerne vil frem til er, at alle fortællinger har deres egen sinusknude. Når du som fortæller starter en historie, er det dig, der vækker den til live. Din intention er den strøm, som sætter fortællingens hjerteslag i gang. Som en anden Victor Frankenstein vækker du din fortællinger til live og sender dem ud i verden.

VF

Netop intentionen er vigtig for din histories puls og autenticitet. Her tænker jeg ikke kun på de sproglige virkemidler, men også på hele fortællingens gnist, der løber som en understrøm gennem start, midte og slutning. Hvad er din intention? Hvorfor skal du fortælle lige netop denne historie? Du skal give din fortælling strøm nok til, at sinusknuden kan slå helt til sidste punktum. Dit skaberværk skal føles ægte, og det gør det kun, hvis det rent faktisk er det.

Min pointe er i virkeligheden simpel: Hvad banker dit eget hjerte for? Når du skriver din fortælling, skal du være i stand til at skabe liv. Ikke bare mellem siderne, men også i din læsers hjerne. De bedste fortællinger har et stærkt hjerte, der slår kraftfuldt og sender sin strøm ud mellem siderne. For at bruge endnu et billede, så skal den strøm gå direkte i din læsers hjernebro. Det er det sted i hjernen, hvor drømmesignalerne udsendes under REM-søvnen. De største fortællere kan med andre ord både skabe liv og få de vågne til at drømme.

Dreams

Share