Har du styr på dit værktøj?

Skullfly
Gå aldrig ned på udstyret

I mit forrige blogindlæg rettede jeg blikket mod forfatteren under skriveprocessen. Med afsæt i Kahnemans ide om bevidsthedens to systemer gjorde jeg opmærksom på, at du som forfatter altid bør have øje på, hvor i bevidstheden du har plantet dine fødder, når du skriver.
Denne gang skal vi se på noget meget mere lavpraktisk, nemlig værktøj. For ingen håndværker kan klare sig uden ordentligt værktøj, og det gælder for forfatteren såvel som tømreren eller blikkenslageren, at han eller hun aldrig skal gå ned på udstyr.

Et mørkt rumSwordsman
Sproglig opmærksomhed er jo en dyd, når man er forfatter. Eksempelvis kommer man hurtigt til at trætte læseren, hvis superlativerne og adverbierne sidder for løst. Men der er også situationer, hvor du simpelthen bare har brug for en anden måde, at sige det samme på. Nedenstående er et eksempel, hvor der helt sikkert godt kunne bruges nogle alternativer til ordet ‘mørke’:

‘Asger åbnede døren. Rummet var mørkt. Han tøvede. Mørket bølgede ud mod ham. Det virkede levende, som om mørket havde et hjerte, hvis puls gav genlyd i hans tindinger. Han kunne mærke mørkets tunge vejrtrækning på sin hud, og han måtte bide sig i tungen, for at holde angsten på afstand. Smagen af blod bredte sig i hans mund. Et skridt ad gangen, tænkte han. Det er bare mørke. Asger trådte ind i mørket og blev slugt.’

Her er det lykkedes mig at bruge ordet mørke eller mørkt hele seks
gange i en ganske kort beskrivelse. Læseren er helt med på, at der er noget uhyggeligt under opsejling, men jeg er ikke tilfreds med variationen. Det ender nærmest med, at det uhyggelige forsvinder på grund af den gentagne brug af ordet mørt/mørke. I sådan et tilfælde vil jeg ikke tøve med at gå på sprogbørsen for at finde noget at (af)veksle med.

EggEn sproglig vekselbørs
Du kan finde kilder til sproglig variation mange steder, og nogle af de bedste har deres udspring  i andres værker. Det er vigtigt, at du læser andre forfattere, så du kan opbygge opmærksomheden på dit sprog og din skrivestil, men nu kan du jo ikke læse en hel roman, for at få hjælp til en smule sproglig variation. I stedet kan du gå ind på sproget.dk, hvor du med det samme kan omsætte mørk og mørke til en lang række alternativer. Følg de to links, hvis du er nysgerrig. I de to opslag finder du mere end bare et par synonymer (der altid står til sidst i opslaget), du finder hele fortællingen om det enkelte ord. Det der med et fint ord kaldes etymologien, altså ordenes oprindelse, er en del af beskrivelsen. Og det er overfedt! Hvorfor? Fordi du her kan få indblik i, hvordan et ord har udviklet sig, hvordan det er blevet brugt, hvilke modsætninger det har (antonymer), og hvilke faste vendinger det indgår i. Alt sammen med et enkelt opslag. Du kommer med ét ord, og knap har du trykket retur, før du bliver tilbudt et væld af muligheder. Det kaldes at veksle til en god kurs.

DDO og ODSBrain
DDO og ODS er ikke navnene på to diagnoser, men en forkortelse for Den Danske Ordbog og Ordbog over det danske Sprog. Begge bøger kan tilgås virtuelt fra sproget.dk, f.eks. fra opslaget ‘mørke’, hvor det leder direkte hen til mere info om  ordet. I DDO får du adgang til en udvidet beskrivelse af ordet, og du kan f.eks. se, at det kommer af oldnordisk myrkr. Der er desuden eksempler på brugen af ordet, samt en stor liste med beslægtede ord, der ind i mellem er lidt langt ude i ordbogen. Ved at følge linket til ODS længere nede i det oprindelige opslag (via sproget.dk), kommer du endnu længere tilbage i annalerne. Ja, som du kan se, kan en forfatter med hang til historier finde masser af inspiration her. Nu skal din tekst selvfølgelig ikke gå hen og blive et stykke museumshistorie, men ord som ’tilhylle’ og ‘yderste mørke’ eller vendingen ‘I mørke er alle svin sorte’ sætter gang i min skrivelyst.

OwlEt ord om dagen …
Disse virtuelle opslagsværker er mine absolut mest brugte værktøjer. Det betyder selvfølgelig ikke, at de vil blive dine, men nu kan du jo prøve dig frem og se, om det giver noget til din skriveproces. En interessant sidegevinst ved denne måde at arbejde på er, at det tvinger dig til at være sikker på, hvad det er, du vil have frem i din tekst. Hvilken stemning er det egentlig, du prøver at fange ind? Hvilke detaljer dukker pludselig op, som du ikke havde fået styr på? Hvem er det nu, der er din målgruppe? Er det du laver sprogligt konsistent?
Lad os afslutningsvist se på, hvordan passagen med Asger kan blive nu.

‘Asger åbnede døren. Rummet var bælgmørkt. Han tøvede. Lange skygger bølgede ud mod ham. De virkede levende, som et sort hjerte, hvis puls gav genlyd i hans tindinger. Han kunne mærke dødens tunge vejrtrækning på sin hud, og han måtte bide sig i tungen, for at holde angsten på afstand. Smagen af blod bredte sig i hans mund. Et skridt ad gangen, tænkte han. Det er bare lidt dunkelt. Asger trådte ind i den fuldkomne nat og blev slugt.’

BirdfingerPrøv selv at skrive passagen, sådan som du synes, med afsæt i ordene fra opslagene. God fornøjelse med at gå på opdagelse i de tre værktøjer. Jeg håber, at de bliver en fast del af dit arbejdsrum.

 

 

 

(Hvis du er forelsket i billederne og godt kunne tænke dig dit eget print, skal du kigge hos BlackBaroque.)
Follow my blog with Bloglovin

Share

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *