Mikro Myter 26

26. februar
Denmark256


Sirenen
De siger, han er gal. Og hvad så? Han sætter sejl og stævner ud en sidste gang. For han kan mærke alderen trykke, i hænderne, ryggen, knæene, skuldrene, ja, det er nærmest blevet en tilstand. Tiden går, og båden skærer gennem vandet, som en pil på en omvendt himmel. Et ocean. Nogle gange føles det som om, det er ham, der har fyldt det med sine tårer. Skumringen gør havet blågrønt, da han omsider hører hendes kald, ømt og længselsfuldt, og han kommer til at græde som et gammelt fjols. Så slipper han roret og forsvinder ind i hendes arme.
#februaryfiction

 

United-Kingdom-flag-256

 

The Siren
They say he’s mad. So what? He sets sail and heads out one last time. He feels his age, in his hands, spine, knees, shoulders, yes, it’s almost become a condition. Time passes, and the boat cuts through the water like an arrow on an inverted sky. An ocean. Sometimes it feels as if it is he, who has filled it with his tears. The twilight turns the ocean blue-green, when he finally hears her calling, tender and wistful, and it makes him cry like an old fool. Then he releases the helm and disappears into her arms.

Share

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *