Norrøn 4

Stjernekigger
Ulf Kragesøn læner sig op ad masten. De andre sover, men ikke han. Vandet skvulper om snekkens skrog, men ellers er der ingen andre lyde. Over ham blinker de evige gløder fra Muspelheim på Ymers sortsvedne hjerneskal. Stjerner. Han trækker skindet op og folder armene over sit bryst. Sværdet ligger op ad hans ben. Det er hans første togt. Han trækker den kolde luft ned og ånder tungt ud. Ære og hæder har han tragtet efter længe. Det gør han stadig, men det er Sigrids øjne, han ser, når han lukker sine egne. To gnister slået af Frejas hånd.
#februaryfiction

Share

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *