Norrøn 8

Nornens lune
Han knuger kniven. Trækker sig gennem sneen med insisterende skridt. Blodhævn. Det er ikke fordi, han byder drabet ind. Det kan bare ikke være anderledes. Leifs søn må dø. Knægten er god med et sværd. Han nødt til at overraske ham. En kniv i ryggen er ikke hans måde, men det kan ikke være anderledes. Kulden bider, og han ser ikke slaget, der slår ham til jorden. Tre mod en. Hans blod vil blive spildt i dag. Krigeren, der redder ham, er som en vinterstorm. Hård og ubarmhjertig. Han tager hans hånd og ser sønnen smile.
”Du tabte din kniv.”
#februaryfiction

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *