Mikro myter

Jeg har besluttet mig  for, at alle mine mikro historier til February- FICTION skal indeholde et element fra den græske mytologi.  Det bliver simpelthen mit tema i februar, og en udfordring jeg glæder mig til at arbejde med. Her kommer min første tekst.

1. februar
Denmark256

Obol

Pennen ligger mellem hans fingre, papiret foran hans blik. Han retter på det, retter på kanter og linjer. Vandet skvulper, båden vipper, mønten triller. Føler sig underligt til mode. Jeg skriver for at føle mig i live, skriver han og retter sig op. Igen. Mit liv er en gåde, tænker han, men skriver det ikke. På den anden bred taber valmuerne deres hoveder og kroppene svajer over den røde flod. Charon lægger til og manden sletter sine ord.
#februaryfiction

United-Kingdom-flag-256


Obol

The pen is resting between his fingers, the paper in front of his eyes. He adjusts it, adjusting edges and lines. The water is lapping, the boat flips, the coin rolls. Feeling strangely uneasy. I write to feel alive, he writes and straightens up. Again. My life is a riddle, he thinks, but does not write it. On the other bank poppies lose their heads and the bodies sway over the red river. Charon moors and the man erases his words.

Share

FebruaryFICTION

Share it
Det er nu 9 dage siden, at jeg søsatte FebruaryFICTION, og for hver dag, der går, stiger mine forventninger til startskuddet d. 1. februar.

Blik og besættelse
Historier er en del af enhver forfatters måde at se verden på. Jo mere du skriver, des mere trænet bliver dit blik, indtil du når et punkt, hvor du ser scener, episoder og fortællinger alle vegne. Ord og sætninger bliver en del af dit åndedræt, sniger sig ind i dit blodomløb og besætter din hjerne med ideer og formuleringer. Havde du nu været tegner, ville du lave skitser, men hvad gør en forfatter(spire), når ideerne hober sig op? Selv tager jeg noter, laver små fedtede sedler eller kæmper med at organisere mine guldkorn digitalt. Men det er ikke altid lige tilfredsstillende, og det tjener ikke til at skærpe mit blik endnu mere.
Gaze
En lille, stor skriveudfordring
Noget af det bedste litteratur, jeg har læst, evner at formidle forfatterens eget blik, ikke ved lange forklaringer, men med alt det, der ikke står. Alt det interessante står mellem linjerne, og jeg bliver som læser udfordret og opfordret til indlevelse. Det er bestemt sværere, end det lyder. Det er dog en evne alle fortællere kan træne, og det er netop derfor, at FebruaryFICTION giver mening. Her skal du med færre end 100 ord fortælle en historie, hvor læseren inddrages og oplever en kortvarig intensitet, og du skal gøre det hver dag i en måned … eller hver anden dag eller måske bare hver uge i februar. Men gør det. Tving dig selv til at arbejde med et lille rum, med få ord.improve-my-writing-skills-baby-shoes-never-worn
Præcisionsskrivning
Begrænsningerne i udfordringen er med til at skærpe dit blik som forfatter og fortæller. Historierne skal ikke være højtravende, men de må gerne være præcise. For at de kan blive det, er du nødt til at være fokuseret, når du skriver. Hvad er det egentlig, du gerne vil sige? Hvor skal din lille historie slutte, og hvad er pointen med den (læs evt. Frankensteins lærling for mere fra samme skuffe)? Du kan naturligvis vælge at skrive ud fra din intuition, men det ændrer ikke på, at du skal have en stærk fornemmelse af, hvilken følelse, du vil have frem. Det vil ikke lykkes hver gang, men når det gør, er du ikke i tvivl. Frem for alt, er det vigtigste, at du prøver. Giv ikke op, fordi det ikke lige flasker sig i starten. Micro fiction er en speciel disciplin, men også en, du kan lære virkelig meget af.
Shadow
Februar er lig med udvikling
Februar er for dig, der tør udfordre dig selv som fortæller og forfatter, eller dig , der gerne ville træne at kunne forvandle dit blik til ord. Det er derfor, jeg tog initiativ til at lave FebruaryFICTION. Så vi kan blive bedre til vores fag eller hobby, eller hvad du nu kalder din trang til at lege med ord. Og selvfølgelig skal det deles. Mit håb er, at det vil blive en kilde til inspiration, ikke bare til andre skrivende, men også alle dem, der bare godt kan lide at læse en god historie. Og for at være helt ærlig, er det så ikke lige præcis dét, vi har brug for i februar?Februaryfiction

Share

Kroppens nøgler

Det sker for alle. Måske har du selv prøvet det? Du er godt i gang med din fortælling, og pludselig eller ganske langsomt går du i stå. Løsningen kunne være at parkere den rationelle hjerne og bruge din intuitive krop.

Kognitive-transformation-by-Ben-Tolman-4Når alle døre er låst
Årsagerne kan være mange. Måske har du ramt et punkt i din historie, hvor du synes, at du mister følingen med din hovedperson. Måske er det lige gået op for dig, at du har et irriterende og meget synligt hul i dit plot. Du prøver at skrive dig ud af det, for du er en disciplineret forfatter og din tid er kostbar, men lige meget hjælper det. Hver gang du genlæser, det, du har lavet, mister du modet. Alle døre er låst, og du kan ikke finde nogen vej ind til løsningen. Faktisk oplever du, at jo mere du kæmper med din tekst, des sværere bliver det.
Uanset hvor god en ide du har til din bog, og uanset hvor velforberedt du er, før du går i gang, er det uundgåeligt, at du en gang i mellem vil køre fast i din historie.

Magiske fem kmKognitive-transformation-by-Ben-Tolman-2
Jeg er selv i den situation, at jeg skal samle trådene fra mine to første bøger i et tredje og forløsende bind. Der er mange personer, motiver og plots, der skal gå op i en højere enhed. Jeg er imidlertid ikke interesseret i at skrive en murstensroman på 750 sider, fordi jeg ikke kan begrænse mig. Det betyder, at min fortælling skal være stram og trimmet, så den ikke laver sideskud i alle retninger. Derfor render jeg somme tider ind i en blindgyde, hvor jeg kan se, at jeg får brug for flere kapitler, end godt er. Min løsning er enkel: Jeg løber en tur. Ikke en lang tur, men gode fem kilometer, hvor jeg tænker situationen igennem. Hvad der sker i min hjerne er ren magi. Nye løsninger og ideer dukker frem af ingenting, og der er som om min krop intuitivt leder min hjerne hen til den åbning, som jeg ikke kunne finde foran skærmen eller papiret.

Kognitive-transformation-by-Ben-Tolman-3Du er din egen låsesmed
God litteratur er noget, der skal låses op for. Min egen erfaring er, at en velskrevet og velstruktureret historie kræver tid.  Du er med andre ord nødt til at være tålmodig med at finde de nøgler, der låser op til de elegante løsninger. Det sjove er, at du allerede går rundt med dem, men at de kan ligge skjult i dit sind. Jeg har tidligere brugt metaforen med nøgler og døre til sindet i mit indlæg At skrive – hurtigt og langsomt, men det er ikke altid nok, at være opmærksom på sindet. En gang i mellem er det bedre at slippe tasterne eller pennen og lave noget helt andet. Jeg løber en tur, men måske kommer løsningerne til dig, mens du vasker op eller graver i haven.

Verden gennem et nøglehulKognitive-transformation-by-Ben-Tolman-1
Det er i det øjeblik, hvor det går op for dig, at det, du prøver at skrive, kun er en del af det samlede billede. Du tror, at du ser dit kapitel klart og tydeligt, men når du træder et skridt tilbage, ser du, at du hele tiden har stået med øjet på et nøglehul. I stedet skal du åbne døren helt op, så du kan få overblikket og øje på helheden. Kunsten er at vide, hvornår du skal træde et skridt tilbage. Det er ikke let, men det er noget, vi alle kan blive bedre til. Jeg er selv blevet mere opmærksom på at følge mine egne fornemmelser og ikke mindst min intuition. Ikke forstået som en mystisk kraft, der påvirker mig udefra, men snarere det modsatte, som en indre katalysator for erkendelse. Din forfatter-intuition er med andre ord en muskel, du kan træne gennem ophobning af erfaring og opmærksomhed. Og så er vi tilbage ved udgangspunktet. Så skriv, læs, vurder, rediger, vurder, rediger, løb, skriv, skriv, skriv, læs …
Og husk nu en gang imellem at stoppe op og nyde udsigten.

Kognitive transformation by Ben Tolman
Kognitive transformation af Ben Tolman

 

Share

Skriver du, hvad du husker?

Dust6

Eller husker du, hvad du skriver?
Erindringen spiller en afgørende rolle, når vi sætter os for at skrive en historie. At vores hukommelse er afgørende, hvis vi vil skrive selvbiografisk, er indlysende, men erindringen er også afgørende for vores fortælling, når vi skriver om andre personer end os selv. Det interessante er, at skriveprocessen ikke alene handler om at sætte ord på erfaring og erindring, men samtidig er en proces, der netop former vores erfaring, og det vi husker. Hvis det er sandt, betyder det, at du, hver gang du sætter dig til tasterne, ikke blot skriver til et publikum, men i ligeså høj grad til dig selv.

Dust2Jeg har skrevet den væk
Du kender sikkert situationen, hvor du udveksler minder med en, som du har delt en virkelig god oplevelse med, og bedst som I nyder the good old times, går det op for jer, at I overhovedet ikke husker det på samme måde. Stemningen, farven på tøjet, hvad der blev sagt, tidspunktet på dagen, hvem der var til stede, ja alt kan pludselig vise sig at være til debat. Erindring er med andre ord ikke et udtryk for ens evne til at gengive fakta, men snarere en livslang proces, hvor minder kan være til forhandling, kan udveksles, forandres og glemmes. I virkeligheden er hele din erindring en lang fortælling i sig selv, og den bliver formet og vedligeholdt i vores møde med andre mennesker. Min pointe er, at det er præcis den proces, du er i gang med, når du skriver historier. Forfatteren Ida Jessens sætter det spidsen i en passage, hvor hovedpersonen erkender, at skriveprocessen langsomt er ved at bemægtige sig hendes erindring:

‘Engang talte jeg med Helle om, hvordan min erindring opsuges i de ting, jeg skriver. Derfor er min hukommelse stort set upålidelig, jeg har skrevet den væk. Mine søstre, der ligger så tæt på mig i alder, husker meget, der er borte for mig. Efter hver bog bliver jeg ramt af en ny serie blackouts. Det hele er i mine bøger, replikker, en mands hældende gang, en bakketop, en svinesti. Mens min erindring fortegnes og anvendes og bliver til lange knudrede historier, er mine søstres generøse og anekdotiske, fulde af latter eller glæde.’
– Fra bogen Ramt af ingenting af Ida Jessen

Dust7At skrive sig selv
Hvorfor er det overhovedet interessant for en forfatter, at hans eller hendes erindringen ikke er en konstant, men snarere er under konstant påvirkning? Det er det, fordi forholdet mellem forfatteren og hans værk bliver til en gensidig udveksling. I det øjeblik du skriver, former du ikke bare ord til sætninger og sætninger til en historie, men også dit eget syn på verden. Du stiller skarpt og filtrerer din erfaring. Du bliver klogere på dig selv, men du er samtidig nødt til at have blik for, at du undervejs kan risikere at låse dig selv fast som fortæller. Det kan ikke undgås, at det du vælger at skrive om, vil forme dig som person.

Dust1Hold øje med din udvikling
Temaer vil begynde at dukke op i dit forfatterskab, og du vil måske opleve, at du ikke engang har valgt dem bevidst. Det er din kondensere erindring med hele dens hær af udkrystalliserede værdisæt, der kommer til live. Det er en fantastisk oplevelse, og en af grundende til at jeg aldrig bliver træt af at skrive. Men vær på vagt! Mens du bliver klogere på dig selv og dine nyvundne færdigheder som forfatter, skal du hele tiden forholde dig kritisk til din erindring. Du giver den struktur, men du må aldrig låse dig selv i et fast mønster. Vær åben, og lad sproget udfolde sig gennem din erfaring, så du altid kan udvikle dig som fortæller.

Dust5The creepiest thing about stories
Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er stor fan af den amerikanske musiker, performer og fortæller Laurie Anderson. Hun er et forbillede i den forstand, at hun aldrig er stivnet i sit udtryk, men altid har formået at bevare sin nysgerrighed og eksperimenterende tilgang. En af hendes temaer er netop erindringen og mindernes betydning for, hvem vi er. Hun beskriver meget præcist den følelse, som en person kan stå med, når han eller hun opdager, at erindringen på en gang er flygtig og  samtidig definerende for, hvem man er.

‘And that is what I think is the creepiest thing about stories. You try to get to the point you’re making, usually about yourself or something you learned, and you get your story, and you hold on to it, and every time you tell it, you forget it more.’
A Story About a Story, Laurie Anderson fra albummet Heart of a Dog

Skrivning indeholder mange facetter, og erindringens rolle er helt central. Faktisk vil jeg gå så langt som til at sige, at erindringen er selve det materiale vi sliber på, når vi former vores fortælling. Med det billede vil jeg opfordre dig til altid at arbejde med skabe den smukkest tænkelige diamant. Den sidder nemlig lige inde i din egen bevidsthed og skinner. Glem det nu ikke.
Dust 8

(Alle billederne er taget af den prisbelønnede fotograf Olivier Valsecchi. Se hans galleri her: http://www.oliviervalsecchi.com/)

Share

Oh muse, giv mig et los i røven!

Michael Leis
Billede af Michael Leis

Døtre af Erindringen
Muser er et yndet motiv i digtekunsten, et motiv, der ofte har med kvinder at gøre. Og det er kun helt naturligt, for muserne er jo netop gudinder, døtre af Zeus og Mnemosyne. Allerede Homer påkaldte sig deres opmærksomhed i sit episke værk Iliaden, og siden da er det gået slag i slag med påkaldelserne. Mon ikke de fleste forfattere på et tidspunkt har givet muserne en tanke eller måske endda har anråbt dem om inspiration.

Det ville med Homers egne ord lyde sådan her:

‘Sig mig nu, Muser, som bor i Olympens strålende sale,
I er gudinder, er overalt og har viden om alting,
vi kan kun lytte til sagn og ved ikke noget med vished …’
Homers Iliade ved Otto Steen Due, II, 484-486

Aaron Draper
Billede af Aaron Draper

Et guddommeligt blik
Muserne blev regnet for at være alvidende og i stand til at skue både frem og tilbage i tid. Du skal forestille dig, at Homer selv levede i en tid, hvor det at være i stand til at huske ting var altafgørende for dets chancer for at overleve. Meget lidt blev skrevet ned, og det er faktisk en af grundende til, at Iliaden og Odysseen begge er overleveret i versform (ved navn heksameter, hvis nogen skulle være interesseret). De to store fortællinger har været overleveret mundtlig i generationer, og versemålet har gjort det lettere at huske. Musernes moder var netop Mnemosyne, hvis navn betyder ‘Erindringen’. Så er det på plads.

Boe Marion
Billede af Boe Marion

Hukommelsestab
De udfordringer behøver vi ikke længere forholde os til i dag. Ikke på samme måde i hvert fald. I vores tid er det snarere det omvendte, der gør sig gældende. Mængden af informationer vi bliver bombarderet med accelerer hele tiden, samtidig med at vi træner vores hukommelse mindre og mindre. Vi bruger i større og større grad maskiner til at lagre eller huske informationer for os. Ingen ved sine fulde fem ville forsøge at lære hverken Iliaden, Odysseen eller en hvilken som helst anden bog udenad. I dag er det snarere en dyd at kunne sortere effektivt i informationsstrømmen, at kunne plukke det væsentlige ud på kortest mulige tid. Men hvad med muserne? Hvad er deres rolle i dag, hvis alle går rundt og føler sig alvidende?

Elena Kalis
Billede af Elena Kalis

Musen min
Jeg har altid tænkt på min smukke viv, som min muse. Det kan måske lyde som en gang romantisk pladder, men det er skam meget mere end det. En vaskeægte muse skal netop kunne være det modsatte af romantisk! For mig skal en muse være en person, der er modig nok til at være ærlig. Musen skal ikke være hjerteløst ærlig, men hård når det er nødvendigt, og opmuntrende når der er behov for det. Hun skal giv mig et los i røven, hvis jeg går i selvsving over min tekst eller af uransaglige årsager mister mit fokus. Når jeg løber ind i en intet-af-det-jeg-laver-er-godt-nok-krise, ser min muse det og skubber mig ind på rette spor igen. Og endelig kan min muse også fungere som sparringspartner omkring svære beslutninger eller dilemmaer. Bevares, jeg anråber hende ikke ligefrem, men jeg ved, hvor svært det ville være, hvis hun ikke var der.

Emir Özşahin
Billede af Emir Özşahin

Åbenbaret erfaring
Musen er med andre ord én, der åbenbarer noget for dig. Det er ikke noget overjordisk eller udefrakommende, men slet og ret de bedste sider af dig selv (og din erindring), hun viser dig. Erindringens datter åbner for inspiration, der ligger gemt i din erfaring. Min muse er til tider min direkte inspirationskilde (også i romantisk forstand), men frem for alt er hun en, der baner vej for min skabertrang. Det er ikke ulig mine bedste øjeblikke i naturen, hvor noget i mit kranie tipper og lander i vater. Ting falder på plads, skrumper ind og udvider sig, bliver til nye skud på min fortælling og lige dér, er jeg i et øjebliks balance, måske endda i flow. Når det sker, kan jeg mærke en helt særlig ro, og så er det bare med at komme til tasterne!

Abonner på blog via e-mail

Indtast din e-mail adresse for at blive tilmeldt og modtage påmindelser om nye indlæg.

Share

Opsparet glæde

En vigtig udtalelse
Når du udgiver en bog, kommer en af de vigtigste anmeldelser fra DBC. De har et hold af lektører, der sidder og evaluerer de bøger, som bibliotekerne køber ind af. Derfor siger det sig selv, at denne lektørudtalelse har stor betydning for bogens chancer for at nå en større gruppe af læsere. Jo flere bøger du har på de danske biblioteker, jo flere bibliotekspenge får du også. Så det er ikke kun noget med at være ærekær, men på længere sigt også  et spørgsmål om økonomi.

En nervepirrende dag
I mit tilfælde tog det mig mellem to og tre år at skrive Blodsværmen, så jeg havde god tid til at opbygge en vis spænding. Jeg vidste, hvornår de havde fået anmeldereksemplaret, og jeg nåede at ringe og spørge DBC, hvad dag jeg  ville få udtalelsen. Damen i den anden ende af røret svarede meget formelt på mit spørgsmål. Hun sagde, at hun sad med den i hånden, og at den ville være tilgængelig den følgende dag.  Jeg  måtte virkelig styre mig for ikke at presse på. Hun var umulig at tyde, og da jeg havde lagt på, var jeg ved at gå til i nerver.

Glad i låget
er, hvad jeg blev, da jeg læste lektøren for første gang. Det var sammen med familien, og så bliver det vist ikke meget større. På en måde var det også en gave til dem, for de er altid klar til at støtte op om mine drømmerier, selv når det bliver lidt langtrukkent at høre om mine urealistiske tidsplaner. Reglen er, at forfatteren kun må citere 10 % af sin lektør, men da den bliver offentlig tilgængelig på bibliotek.dk efter 6 måneder, tillader jeg mig at bringe den i fuld længde her. Det er nemlig min opsparerede glæde, og den vil jeg gerne have lov at dele nu:

Rune, A.Blodsvaermen forside
Blodsværmen (2014) – BOG

Kort om bogen
Flot og fængende fantasy for unge og voksne, der holder af god, velskrevet og action-fyldt litteratur med substans. Drengen Rusha bortføres under en manddomsprøve, og hans familie splittes i deres desperate søgen efter ham

Beskrivelse
Fantasy med science fiction-agtige elementer. Bogen henvender sig til gode læsere. Alle kapitler indledes med et citat. Forsiden skildrer en dramatisk episode fra bogen. Forfatteren har før skrevet “Natdværgen”, som er trilogiens første bind.

Vurdering
Hvilken forrygende fantasy! Jeg har intet dårligt at sige om herværende bog. Sproget er en ren nydelse. Den har et intelligent og originalt plot. Spændingen intensiveres bogen igennem. Persongalleriet er interessant og fængende, og personernes psykologiske profiler er beskrevet på en måde, der gør dem vedkommende og spændende. Kampscenerne er ofte eksplicitte og voldsomme, men her er også plads til sanselig erotik. Handlingen er så intens og medrivende, at man lige må trække vejret, inden man fortsætter – men man må fortsætte. Bogen har internationalt format. Jeg venter spændt på seriens 3. bind

Andre bøger om samme emne/genre
Bogens episke format og stil minder mig om klassiske værker som Tolkiens fantasy “Ringenes Herre” og Frank Herberts science fiction-serie, “Klit”, hvor sidstnævnte også har mange fantasy-elementer

Til bibliotekaren
Denne bog må absolut anskaffes, og det vil være på sin plads at formidle den til voksne læsere, der ofte har svært ved at manøvrere i det uoverskuelige udbud af fantasy, der oftest er teenager-orienteret

Lektør: Vera Hollerup
DBC
Kan læses på bibliotek.dk her

 

Share

Har du styr på dit værktøj?

Skullfly
Gå aldrig ned på udstyret

I mit forrige blogindlæg rettede jeg blikket mod forfatteren under skriveprocessen. Med afsæt i Kahnemans ide om bevidsthedens to systemer gjorde jeg opmærksom på, at du som forfatter altid bør have øje på, hvor i bevidstheden du har plantet dine fødder, når du skriver.
Denne gang skal vi se på noget meget mere lavpraktisk, nemlig værktøj. For ingen håndværker kan klare sig uden ordentligt værktøj, og det gælder for forfatteren såvel som tømreren eller blikkenslageren, at han eller hun aldrig skal gå ned på udstyr.

Et mørkt rumSwordsman
Sproglig opmærksomhed er jo en dyd, når man er forfatter. Eksempelvis kommer man hurtigt til at trætte læseren, hvis superlativerne og adverbierne sidder for løst. Men der er også situationer, hvor du simpelthen bare har brug for en anden måde, at sige det samme på. Nedenstående er et eksempel, hvor der helt sikkert godt kunne bruges nogle alternativer til ordet ‘mørke’:

‘Asger åbnede døren. Rummet var mørkt. Han tøvede. Mørket bølgede ud mod ham. Det virkede levende, som om mørket havde et hjerte, hvis puls gav genlyd i hans tindinger. Han kunne mærke mørkets tunge vejrtrækning på sin hud, og han måtte bide sig i tungen, for at holde angsten på afstand. Smagen af blod bredte sig i hans mund. Et skridt ad gangen, tænkte han. Det er bare mørke. Asger trådte ind i mørket og blev slugt.’

Her er det lykkedes mig at bruge ordet mørke eller mørkt hele seks
gange i en ganske kort beskrivelse. Læseren er helt med på, at der er noget uhyggeligt under opsejling, men jeg er ikke tilfreds med variationen. Det ender nærmest med, at det uhyggelige forsvinder på grund af den gentagne brug af ordet mørt/mørke. I sådan et tilfælde vil jeg ikke tøve med at gå på sprogbørsen for at finde noget at (af)veksle med.

EggEn sproglig vekselbørs
Du kan finde kilder til sproglig variation mange steder, og nogle af de bedste har deres udspring  i andres værker. Det er vigtigt, at du læser andre forfattere, så du kan opbygge opmærksomheden på dit sprog og din skrivestil, men nu kan du jo ikke læse en hel roman, for at få hjælp til en smule sproglig variation. I stedet kan du gå ind på sproget.dk, hvor du med det samme kan omsætte mørk og mørke til en lang række alternativer. Følg de to links, hvis du er nysgerrig. I de to opslag finder du mere end bare et par synonymer (der altid står til sidst i opslaget), du finder hele fortællingen om det enkelte ord. Det der med et fint ord kaldes etymologien, altså ordenes oprindelse, er en del af beskrivelsen. Og det er overfedt! Hvorfor? Fordi du her kan få indblik i, hvordan et ord har udviklet sig, hvordan det er blevet brugt, hvilke modsætninger det har (antonymer), og hvilke faste vendinger det indgår i. Alt sammen med et enkelt opslag. Du kommer med ét ord, og knap har du trykket retur, før du bliver tilbudt et væld af muligheder. Det kaldes at veksle til en god kurs.

DDO og ODSBrain
DDO og ODS er ikke navnene på to diagnoser, men en forkortelse for Den Danske Ordbog og Ordbog over det danske Sprog. Begge bøger kan tilgås virtuelt fra sproget.dk, f.eks. fra opslaget ‘mørke’, hvor det leder direkte hen til mere info om  ordet. I DDO får du adgang til en udvidet beskrivelse af ordet, og du kan f.eks. se, at det kommer af oldnordisk myrkr. Der er desuden eksempler på brugen af ordet, samt en stor liste med beslægtede ord, der ind i mellem er lidt langt ude i ordbogen. Ved at følge linket til ODS længere nede i det oprindelige opslag (via sproget.dk), kommer du endnu længere tilbage i annalerne. Ja, som du kan se, kan en forfatter med hang til historier finde masser af inspiration her. Nu skal din tekst selvfølgelig ikke gå hen og blive et stykke museumshistorie, men ord som ‘tilhylle’ og ‘yderste mørke’ eller vendingen ‘I mørke er alle svin sorte’ sætter gang i min skrivelyst.

OwlEt ord om dagen …
Disse virtuelle opslagsværker er mine absolut mest brugte værktøjer. Det betyder selvfølgelig ikke, at de vil blive dine, men nu kan du jo prøve dig frem og se, om det giver noget til din skriveproces. En interessant sidegevinst ved denne måde at arbejde på er, at det tvinger dig til at være sikker på, hvad det er, du vil have frem i din tekst. Hvilken stemning er det egentlig, du prøver at fange ind? Hvilke detaljer dukker pludselig op, som du ikke havde fået styr på? Hvem er det nu, der er din målgruppe? Er det du laver sprogligt konsistent?
Lad os afslutningsvist se på, hvordan passagen med Asger kan blive nu.

‘Asger åbnede døren. Rummet var bælgmørkt. Han tøvede. Lange skygger bølgede ud mod ham. De virkede levende, som et sort hjerte, hvis puls gav genlyd i hans tindinger. Han kunne mærke dødens tunge vejrtrækning på sin hud, og han måtte bide sig i tungen, for at holde angsten på afstand. Smagen af blod bredte sig i hans mund. Et skridt ad gangen, tænkte han. Det er bare lidt dunkelt. Asger trådte ind i den fuldkomne nat og blev slugt.’

BirdfingerPrøv selv at skrive passagen, sådan som du synes, med afsæt i ordene fra opslagene. God fornøjelse med at gå på opdagelse i de tre værktøjer. Jeg håber, at de bliver en fast del af dit arbejdsrum.

 

 

 

(Hvis du er forelsket i billederne og godt kunne tænke dig dit eget print, skal du kigge hos BlackBaroque.)
Follow my blog with Bloglovin

Share

At skrive – hurtigt og langsomt

lockeandkey
Du er en nøglebærer

Hvis sproget er en nøgle, hvad lukker den så op for?
Bevidstheden eller hjernen kunne være et svar. Når vi læser en tekst, bliver der sat gang i en række processer i vores hjerne. Det samme sker, når vi taler eller skriver. Nogle af disse processer er beskrevet af den nobelprisvindende psykolog  Daniel Kahneman.
I hans fascinerende  bog ‘At tænke hurtigt og langsomt’ fortæller han om, hvordan den menneskelige adfærd er meget mere styret af hjernens impulser, end vi normalt går og bilder os selv ind. Mange af de valg vi foretager, også når vi skriver, er vi overhovedet ikke bevidste om. Da jeg sad med bogen, gik det op for mig, at mange af hans pointer kan relateres direkte til det at skrive. For hvordan bærer vi os ad med, ikke bare at åbne en dør, men den rette dør, til bevidstheden?

locke-and-key_the-guide-to-known-keys1

Et muntert og et dovent system
Kahneman beskriver bevidstheden som sammensat at to systemer, som han helt enkelt kalder System 1 og System  2 (han anerkender selv, at dette er en forsimpling, der tjener et formidlingsmæssigt formål). System 1 er groft sagt det impulsive, hurtigt reagerende og associative system. Det er også det mest muntre. System 2 er modsat det eftertænksomme, reflekterende og analytiske system. Det er mere tungsindigt end System 1. Som du måske kan regne ud, så er dit System 1 konstant på arbejde, mens dit System 2 reagerer langsommere og kræver væsentlig mere energi at aktivere. Kahneman kalder ligefrem System 2 dovent. Det er netop pointen her. System 1 er altid aktivt, og når du skriver, kræver det ekstra opmærksomhed fra din side at aktivere System 2.

Et spørgsmål om teknikShadowkey
Hvorfor egentlig? Kan enhver forfatter/forfatterspire ikke bare høvle derudaf på tastaturet, så længe de bare får lavet en sammenhængende historie? Jo … og nej. Nu er der næppe to forfattere, der arbejder helt ens eller vægter de samme ting lige meget i deres værker. Når det er sagt, så er der ét punkt, som alle skrivende er nødt til at forholde sig til, og det er, hvilke døre de gerne vil åbne i deres bevidsthed. Der er meget teknik i at skrive og fortælle (to væsentlige discipliner, du skal mestre i en bog), og et af de steder kampen om teknikken udspiller sig, er i din bevidsthed. Lad os prøve at se nærmere på, hvordan dine to systemer hver især påvirker din skriveproces, og så tage et kig på hvilken betydning opmærksomhed, koncentration og flow har.

AnywherekeyEt system af historier
System 1 har en fantastisk  evne til at skabe historier. Det skal blot fodres med et minimum af indtryk/informationer, så skal det nok udfylde det, der mangler for at skabe en sammenhæng. Det er ikke noget, du kan styre! System 1 er konstant igang, og lige meget hvad du retter din opmærksomhed mod, vil System 1 sørge for at passe det ind i dit verdensbillede. Med tanke på at også læsere er i besiddelse af System 1, er det vel dagens gode nyhed, for så kan du vel skrive hvad som helst, og så skal læseren nok sørge for resten. Selvfølgelig ikke. Problemet med System 1 er, at det altid skaber sammenhæng ud fra den viden, det allerede er i besiddelse af. Det kan med andre ord kun skabe sammenhæng i en virkelighed, som den har erfaring med. System 1 genererer ikke ny viden, men bygger alene alle sine konstruktioner og historier på tidligere erfaringer og oplevelser. Til gengæld er det et system med en lav omsætning af energi, da det ikke kræver den store koncentration.

Sandt eller falskMending_Key
Når vi aktivt stiller spørgsmålstegn ved noget vi læser eller oplever, så er det System 2, der starter op. Er det virkelig sandt, hvad jeg læser på denne blog? Tænk over det. Kan du mærke, hvor anstrengende det er at skulle reflektere over? Nu skal du pludselig til at forholde dig kritisk. Det er besværligt, og det kræver meget mere energi af dig. Samtidig kører System 1 sine egne konklusioner ind over dine tanker, og dem skal du forsøge at vurdere. Dine læsere har også et System 2, og det er ofte allerede i brug, når de læser din bagsidetekst.
Det interessante er nu, at du rent faktisk er igang med at foretage et bevidst valg ud fra dine egne vurderinger. Du kan argumentere for og imod og dermed foretage et kvalificeret valg. Når vi taler om at skrive, betyder det, at System 2 gør det muligt for dig at vælge lige præcis den dør, du allerhelst vil åbne. Men det kræver, at du retter din opmærksomhed og koncentration mod det. Ja, det er mere krævende, men også nødvendigt, hvis du vil gøre dig håb om at udvikle dig som forfatter.

locke-and-key_the-guide-to-known-keys2

Dit nøglebundt
Tænk på din bevidsthed som et palads fuld af døre og rum. Du har nøglen til dem alle, men for at finde det rum, der virkelig interesserer dig, er du nødt til at finde lige præcis den rette dør. Hvis du lader System 1 bestemme, vil du altid åbne de samme døre og ende i de sædvanlige rum. Det er, hvad jeg mener med at skrive hurtigt. Det handler ikke om hurtige fingre på tasterne, men om at skrive ureflekteret. Uden opmærksomhed på teknikken i at skrive, formuleringerne i sproget og facetterne i det narrative vil du aldrig udvikle dig som forfatter. Du vil blot blive ved med at vade ind i et rum, hvor der står Kliche på døren.
Derfor skal du huske at skrive langsomt. Igen handler det ikke om, hvor længe du er om at lave dit værk færdigt, men om hvor du investerer din opmærksomhed og koncentration i processen. Vær din egen bedste kritiker. Du skal naturligvis ikke køre dig selv ned, men du skal være god til at stille dig selv kritiske spørgsmål. Kan du ikke det, så find nogen (du stoler på) til at sparre med.

GhostkeyLæs og skriv
Det ene system er ikke bedre end det andet. System 2 er ikke vigtigere end System 1, men det er vigtigt for en forfatter at være opmærksom på, hvordan de fungerer i ens bevidsthed. Du kan styrke begge dine systemer ved at læse og skrive meget (helst hver dag). Mestring kræver en indsats, og ved at arbejde med sproget vil du opleve, at beredskabet i System 1 også bliver mere og mere kvalificeret. Jeg skal ikke kunne sige om 10.000 timer er et definitivt mål for mestring, for talent gør det også ud for en del. Men selv den mest talentfulde har to systemer, der arbejder efter de samme principper, som hos alle andre. Der er med andre ord ingen genveje til at blive en sproglig stærk fortæller.

The power of flowOmegakey
Kender du den fornemmelse af, at tid og sted mister sin betydning, mens du sidder og skriver? Alt uvæsentligt falder bort, og du føler nærmest, at du bliver ét med det, du skriver. Du er i flow, og al din koncentration og opmærksomhed er i det, du laver. I denne ubesværede tilstand arbejder din bevidsthed under optimale forhold. Det er bevist, at du bruger mindre energi, når du er i denne tilstand. Du har letheden fra System 1, og samtidig evner du at vurdere sagligt. Jo oftere du skriver, des bedre bliver du til at opnå en tilstand af flow, og det er nok værd at stræbe efter.
Hurtigt eller langsomt? Du bestemmer farten i dine processer. Mit håb er, at du fremover vil være mere bevidst om, hvor og hvordan du investerer din opmærksomhed og koncentration, når du skriver. God fornøjelse med at finde alle de hemmelige rum i dit palads.

(Alle billeder af nøgler i dette indlæg kommer fra den fremragende graphic novel ‘Locke & Key’ af Joe Hill og Gabriel Rodriguez. Læs den.)

Hvis du er nysgerrig efter at læse Daniel Kahnemans bog, skal du lede efter denne titel:Kahneman

‘At tænke –
hurtigt og langsomt’
af Daniel Kahneman
Udgivet på Lindhardt og RInghof, 2013

 

 

Share

Frankensteins lærling

Heartandbrain

Alle fortællinger har en puls. Bøger, film, spil, you name it, de har alle deres helt egen hjerterytme. Vi ved ret hurtigt, om vi føler os ramt af en historie. Når det sker, er det fordi fortælleren har haft held til at ramme os med en (im)puls, der går lige i hjernebarken. Der er naturligvis mange faktorer, som spiller ind, når vi f.eks. læser en bog: Interesserer temaet os, er den godt skrevet eller fyldt med fejl, er personerne troværdige, er der for mange plothuller og er vi overhovedet i humør til at læse og lytte. Vi er alle læsere, og vi har alle vores egen individuelle smag. Men, men, men … når det er sagt, så er der alligevel noget ekstra, noget udefinerbart mellem linjerne, der hæver nogle fortællere over andre. Men hvad? Det vil jeg komme med et bud på her.

read-between-lines

Hvordan kan du som fortæller arbejde med at skabe den rette puls i din historie? Dygtige forfattere har ikke bare det tekniske på plads, selvom det er nok så vigtigt (og noget man kan arbejde med hele livet). De har også en særlig evne til at skabe liv. Lad mig prøve at  forklare det ved at sætte nogle billeder på.
I vores hjerter sidder der en fantastisk muskel ved navn Sinusknuden. I Den Store Danske er vidunderet beskrevet sådan her:

sinusknude, (lat. nodus sinuatrialis), lille knude af specialiserede muskelceller, der udsender den elektriske impuls, som indleder hvert hjerteslag, se hjerte.

Det jeg gerne vil frem til er, at alle fortællinger har deres egen sinusknude. Når du som fortæller starter en historie, er det dig, der vækker den til live. Din intention er den strøm, som sætter fortællingens hjerteslag i gang. Som en anden Victor Frankenstein vækker du din fortællinger til live og sender dem ud i verden.

VF

Netop intentionen er vigtig for din histories puls og autenticitet. Her tænker jeg ikke kun på de sproglige virkemidler, men også på hele fortællingens gnist, der løber som en understrøm gennem start, midte og slutning. Hvad er din intention? Hvorfor skal du fortælle lige netop denne historie? Du skal give din fortælling strøm nok til, at sinusknuden kan slå helt til sidste punktum. Dit skaberværk skal føles ægte, og det gør det kun, hvis det rent faktisk er det.

Min pointe er i virkeligheden simpel: Hvad banker dit eget hjerte for? Når du skriver din fortælling, skal du være i stand til at skabe liv. Ikke bare mellem siderne, men også i din læsers hjerne. De bedste fortællinger har et stærkt hjerte, der slår kraftfuldt og sender sin strøm ud mellem siderne. For at bruge endnu et billede, så skal den strøm gå direkte i din læsers hjernebro. Det er det sted i hjernen, hvor drømmesignalerne udsendes under REM-søvnen. De største fortællere kan med andre ord både skabe liv og få de vågne til at drømme.

Dreams

Share

And the nominees are …

Nye stemmer

Forlaget Carlsen har udskrevet en stor romankonkurrence , hvor du kan deltage med et manuskript til en YA-roman (Young Adult). Vinderen får ikke bare en forlagskontrakt, men også hovedpræmien på 100.000 kr! Der er noget at spille om …
I den forbindelse er jeg blevet spurgt, om jeg vil være en af de seks dommere, der skal kåre en vinder. Det har jeg sagt ja til af flere grunde. Læs videre her, hvis du vil vide hvilke 😉

ya

Det er vist ikke længere nogen hemmelighed, at YA-litteraturen boomer i disse år. Fænomenet dækker over mange genrer og udmærker sig ved at henvende sig til teenagere og unge voksne. Der er ikke helt enighed om, hvor gamle YA-læsere er, men målgruppen starter i hvert fra 13 år og går op til, ja, måske 25 år. Nogle vil nok sætte grænsen lavere, til f.eks. 18 eller 21 år, men det betyder i virkeligheden ikke så meget. Min erfaring fra biblioteket er, at bøgerne appellerer til unge i alle aldre.

Dragonlance

Uanset hvad, så er det en sjov målgruppe at skrive til. I den alder er man meget påvirkelig og modtagelig, og bøger kan have en fantastisk stor betydning for ens dannelse. Jeg har selv en et helt særligt forhold til bøger som Kaninbjerget (Richard Adams), Skarnbassen flyver i skumringen (Maria Gripe), Dragonlance (Margaret Weis og Tracy Hickman) og Troldmanden fra Jordhavet (Ursula K. LeGuin). Et forhold, der i høj grad er præget af, at jeg læste dem i mine ungdoms år. Når Carlsen søger ‘NYE STEMMER’, der vil skrive til ungdommen, så synes jeg faktisk, det er privilegie, at være med til at vælge en vinder.

Green

Et af de helt store navne på den scene lige nu er John Green, der bl.a. står bag kæmpesucceser som En flænge i himmelen og Paper Towns. Det er dramatiseringer af hverdagslivet anno 2015, men det sjove ved YA er, at det også rummer Hunger Games af Suzanne Collins og 28 dage af David Safier. Endnu grund til, at jeg glæder til at læse de indsendte manuskripter. Der er plads til alle mulige fortolkninger af ungdomslivet i denne store kategori af romaner.

Monster

En af mine største læseoplevelser i år er netop en YA-roman. En, der bestemt også kan læses af voksne læsere. Hvis du endnu ikke har læst Monster af Patrick Ness, så vil jeg hermed anbefale den. Det er ikke en overdrivelse, at det er en genistreg, der smukt blander eventyr, etiske dilemmaer, en indre rejse og et usædvanligt grafisk univers til en helstøbt roman.

Girl-with-a-Balloon-by-Banksy

Jeg har en svaghed for den fantastiske litteratur, men i sidste ende er det ikke dét, der afgør, hvilket manuskript jeg vil pege på.  For mig er det langt vigtigere, at historien har noget på hjerte.
Det vil jeg skrive mere om i mit næste indlæg. Indtil da, Kan du tjekke Carlsens konkurrence ud lige her.

Rigtig god arbejdslyst!

Follow my blog with Bloglovin

Share