Mikro Myter 8

8. februar
Denmark256


Operation Ares
Krig er et middel, tænker han og afsikrer sit gevær. Men målet, det kan han ikke få øje på. Delingsføreren gør tegn, og han følger gruppen ind i huset. Den skarpe sol forsvinder, og han bliver kortvarigt blind i mørket. Eksplosionen rammer som en knytnæve og kaster ham omkuld. Nogen åbner ild, andre råber. Det ringer for hans ører. Der er blod overalt. Dér. Han ser det. Målet. Ikke noget politikersnak, men det rigtige mål. Lige her, inde i sig selv. Han rejser sig og skyder, bliver ét med sit våben, holder aftrækkeren inde. Tømmer magasinet og når sit mål.
#februaryfiction

United-Kingdom-flag-256


Operation Ares
War is a means, he thinks and releases the safety catch of his rifle. But the goal, he cannot see. The Platoon commander signals, and he follows the group into the house. The bright sun disappears and he becomes momentarily blind in the dark. The explosion hits like a fist and throws him down. Someone opens fire. There is blood everywhere. There. He sees it. The goal. Not the talk of politicians, but the real goal. Right here, inside him. He gets up and shoots, becomes one with his weapon, holding the trigger. Empties the magazine and reaches his goal.

Share

Mikro Myter 7

7. februar
Denmark256


Sisyfos
Han stirrer ud af vinduet. Prøver at huske det. Alt for vigtigt til at glemme. Stemmerne bliver til støj i plejehjemmets opholdsstue, og han kan mærke uroen gnave i sine gamle knogler. Sneen ligger tungt på gærdet udenfor. Sten, en sten. Under en sten. Der er det! Midt i erindringens formløse hav, dukker stenen på bakken op. Han skjulte deres ringe der. Et sus af lettelse går gennem hans bryst. Du har besøg, afbryder en stemme. Ansigtet på kvinden irriterer ham. Hun taler til ham. Han stirrer ud af vinduet. Prøver at huske det. Alt for vigtigt til at glemme.
#februaryfiction

United-Kingdom-flag-256

 

Sisyphus
He stares out the window. Tries to remember. The voices transforms to noise in the residential home, and he can feel the disquietude settling in his old bones. The snow lies heavy on the fence outside. Stone, a stone. Under a stone. There it is! In the midst of the formless sea of recollection the stone on the hill reappears. He hid their rings there. A rush of relief goes through his chest. You have a visitor, a voice interrupts. The face of the woman annoys him. She speaks to him. He stares out the window. Tries to remember.

Share

Mikro Myter 6

6. februar
Denmark256


Bakkanterne
Han laver tre fatale fejl den aften. Den første er, at han følger efter kvinden. Det er mørkt, parken er lukket og han føler sig opstemt. Hendes sko klikker henover stenene, da hun forsvinder ind i det gamle lysthus med ham i sin hæle. Karret med vin og gruppen af nøgne kvinder overvælder ham. Han lurer længe og begår sin anden fejl. Vedbenden vokser vildt over vinduerne, og det samme gør egoet i hans bukser. Vinen flyder, ekstasen ruller, og han tror fejlagtigt, at de savner en mand. Blod blandes med vin, da han bryder ind i deres kreds.
#februaryfiction

United-Kingdom-flag-256

 

The Bacchantes
He commits three fatal errors that night. The first being that he follows the woman. It is dark, the park is closed and he feels elated. Her shoes clicks across the stone as she disappears into the old gazebo with him at her heels. The vessel with wine and group of naked women overwhelms him. He lurks and commits his second error. Ivy grows wild over the windows, and so does the ego in his pants. The wine flows, ecstasy rolls, and he mistakenly believe that they need a man. Blood mixes with wine when he breaks into their circle.

Share

Mikro myter 5

5. februar
Denmark256

Søn af Ikaros
Han svæver, da hun ler af hans ord. Letter højt op under hendes gyldne blik. Lyset, den intense varme i hans krop, giver ham luft under vingerne. Men han vil have mere. Luften smyger sig om hans hud, og han bliver svimmel ved tanken om, at det kunne have været hendes slanke fingre. Han svæver hurtigt nedad, som i et fald, da han ser den. Kragen. Lyset svinder ind bag de mørke fjer og bliver til et nålehoved i dens blanke øje. Dens blik spidder ham, og han forstår sin fejl, men fortryder intet. Det var derfor, han sprang.
#februaryfiction

United-Kingdom-flag-256

 

Son of Icarus
He takes off when his words makes her laugh. Soars high up under her golden gaze. The light, the intense heat in his body, gives him wings. But he wants more. The air caresses his skin, and the thought that it could have been her slender fingers makes him dizzy. Hes whistling quickly downwards as in a fall, when he sees it. The crow. The light fades behind the dark feathers and becomes a pinhead in its shiny eye. Its gaze pierces him and he understands his mistake, but he regrets nothing. That was why he jumped.

 

 

 

 

Share

Mikro myter 3

3. februar
Denmark256

Vildfaren
Hun stirrer ind i spejlet og ser ingenting. Ansigtet er skjult i en labyrint af tanker, der leder hende rundt og rundt. Ariadne er blevet væk, mumler hun og lægger sin hånd på den blanke overflade. Intet er, hvad hun ser. Bortset fra mørke gange af angst og smerte. Gennem glasdøren ser hun ham, manden hun kalder far, slå og slå. Mor bløder. På hans blottede bryst ser hun tatoveringen, hun hader. Hovedet af en tyr, der ler. Hun tænker på manden i toget, mærker på kortet, han gav hende og ringer. Stemmen svarer: Theseus Security, vi sender en mand.
#februaryfiction

United-Kingdom-flag-256

Lost

She stares into the mirror and sees nothing. The face is hidden in a maze of thoughts that leads her in circles. Ariadne is lost, she mumbles and puts her hand on the smooth surface. Nothing is, what she sees. Apart from the dark corridors of anxiety and pain. Through the glass door, she spots Dad with clenched fists. Mother’s bleeding. On his bare chest, she sees the hated tattoo. The head of a laughing bull. She remembers the man on the train, feels the card he gave her and calls. The voice answers: Theseus Security, we’ll send a man.

 

 

Share

Mikro myter 2

2. februar
Denmark256

Nyx

Mørket løber hen over gulvet, som sirup fra en honningkrukke. Langsomt, glidende, en flod af skygge. Lyset svinder ind, dør ud. Hun griber den sidste stråle, knuger den grådigt i sine dunkle arme. Hendes længsel skærer dybt i nattens marv. Stjernerne skælver eller rinder ud som blanke skud på hvælvet. Du er mig dyrebar, hvisker hun, og smider sit slør.
#februaryfiction

United-Kingdom-flag-256


Nyx
Darkness runs across the floor, like syrup from a honey jar. Slowly, sliding, a river of shadow. The light fades, dies out. She grabs the last beam, hugs it greedily in her shadowy arms. Her longing cuts deep into the marrow of the night. The stars tremble or disappears as bright shots across the vault. You are precious to me, she whispers, and throws her veil.

 

Share

Mikro myter

Jeg har besluttet mig  for, at alle mine mikro historier til February- FICTION skal indeholde et element fra den græske mytologi.  Det bliver simpelthen mit tema i februar, og en udfordring jeg glæder mig til at arbejde med. Her kommer min første tekst.

1. februar
Denmark256

Obol

Pennen ligger mellem hans fingre, papiret foran hans blik. Han retter på det, retter på kanter og linjer. Vandet skvulper, båden vipper, mønten triller. Føler sig underligt til mode. Jeg skriver for at føle mig i live, skriver han og retter sig op. Igen. Mit liv er en gåde, tænker han, men skriver det ikke. På den anden bred taber valmuerne deres hoveder og kroppene svajer over den røde flod. Charon lægger til og manden sletter sine ord.
#februaryfiction

United-Kingdom-flag-256


Obol

The pen is resting between his fingers, the paper in front of his eyes. He adjusts it, adjusting edges and lines. The water is lapping, the boat flips, the coin rolls. Feeling strangely uneasy. I write to feel alive, he writes and straightens up. Again. My life is a riddle, he thinks, but does not write it. On the other bank poppies lose their heads and the bodies sway over the red river. Charon moors and the man erases his words.

Share

FebruaryFICTION

Share it
Det er nu 9 dage siden, at jeg søsatte FebruaryFICTION, og for hver dag, der går, stiger mine forventninger til startskuddet d. 1. februar.

Blik og besættelse
Historier er en del af enhver forfatters måde at se verden på. Jo mere du skriver, des mere trænet bliver dit blik, indtil du når et punkt, hvor du ser scener, episoder og fortællinger alle vegne. Ord og sætninger bliver en del af dit åndedræt, sniger sig ind i dit blodomløb og besætter din hjerne med ideer og formuleringer. Havde du nu været tegner, ville du lave skitser, men hvad gør en forfatter(spire), når ideerne hober sig op? Selv tager jeg noter, laver små fedtede sedler eller kæmper med at organisere mine guldkorn digitalt. Men det er ikke altid lige tilfredsstillende, og det tjener ikke til at skærpe mit blik endnu mere.
Gaze
En lille, stor skriveudfordring
Noget af det bedste litteratur, jeg har læst, evner at formidle forfatterens eget blik, ikke ved lange forklaringer, men med alt det, der ikke står. Alt det interessante står mellem linjerne, og jeg bliver som læser udfordret og opfordret til indlevelse. Det er bestemt sværere, end det lyder. Det er dog en evne alle fortællere kan træne, og det er netop derfor, at FebruaryFICTION giver mening. Her skal du med færre end 100 ord fortælle en historie, hvor læseren inddrages og oplever en kortvarig intensitet, og du skal gøre det hver dag i en måned … eller hver anden dag eller måske bare hver uge i februar. Men gør det. Tving dig selv til at arbejde med et lille rum, med få ord.improve-my-writing-skills-baby-shoes-never-worn
Præcisionsskrivning
Begrænsningerne i udfordringen er med til at skærpe dit blik som forfatter og fortæller. Historierne skal ikke være højtravende, men de må gerne være præcise. For at de kan blive det, er du nødt til at være fokuseret, når du skriver. Hvad er det egentlig, du gerne vil sige? Hvor skal din lille historie slutte, og hvad er pointen med den (læs evt. Frankensteins lærling for mere fra samme skuffe)? Du kan naturligvis vælge at skrive ud fra din intuition, men det ændrer ikke på, at du skal have en stærk fornemmelse af, hvilken følelse, du vil have frem. Det vil ikke lykkes hver gang, men når det gør, er du ikke i tvivl. Frem for alt, er det vigtigste, at du prøver. Giv ikke op, fordi det ikke lige flasker sig i starten. Micro fiction er en speciel disciplin, men også en, du kan lære virkelig meget af.
Shadow
Februar er lig med udvikling
Februar er for dig, der tør udfordre dig selv som fortæller og forfatter, eller dig , der gerne ville træne at kunne forvandle dit blik til ord. Det er derfor, jeg tog initiativ til at lave FebruaryFICTION. Så vi kan blive bedre til vores fag eller hobby, eller hvad du nu kalder din trang til at lege med ord. Og selvfølgelig skal det deles. Mit håb er, at det vil blive en kilde til inspiration, ikke bare til andre skrivende, men også alle dem, der bare godt kan lide at læse en god historie. Og for at være helt ærlig, er det så ikke lige præcis dét, vi har brug for i februar?Februaryfiction

Share

Kroppens nøgler

Det sker for alle. Måske har du selv prøvet det? Du er godt i gang med din fortælling, og pludselig eller ganske langsomt går du i stå. Løsningen kunne være at parkere den rationelle hjerne og bruge din intuitive krop.

Kognitive-transformation-by-Ben-Tolman-4Når alle døre er låst
Årsagerne kan være mange. Måske har du ramt et punkt i din historie, hvor du synes, at du mister følingen med din hovedperson. Måske er det lige gået op for dig, at du har et irriterende og meget synligt hul i dit plot. Du prøver at skrive dig ud af det, for du er en disciplineret forfatter og din tid er kostbar, men lige meget hjælper det. Hver gang du genlæser, det, du har lavet, mister du modet. Alle døre er låst, og du kan ikke finde nogen vej ind til løsningen. Faktisk oplever du, at jo mere du kæmper med din tekst, des sværere bliver det.
Uanset hvor god en ide du har til din bog, og uanset hvor velforberedt du er, før du går i gang, er det uundgåeligt, at du en gang i mellem vil køre fast i din historie.

Magiske fem kmKognitive-transformation-by-Ben-Tolman-2
Jeg er selv i den situation, at jeg skal samle trådene fra mine to første bøger i et tredje og forløsende bind. Der er mange personer, motiver og plots, der skal gå op i en højere enhed. Jeg er imidlertid ikke interesseret i at skrive en murstensroman på 750 sider, fordi jeg ikke kan begrænse mig. Det betyder, at min fortælling skal være stram og trimmet, så den ikke laver sideskud i alle retninger. Derfor render jeg somme tider ind i en blindgyde, hvor jeg kan se, at jeg får brug for flere kapitler, end godt er. Min løsning er enkel: Jeg løber en tur. Ikke en lang tur, men gode fem kilometer, hvor jeg tænker situationen igennem. Hvad der sker i min hjerne er ren magi. Nye løsninger og ideer dukker frem af ingenting, og der er som om min krop intuitivt leder min hjerne hen til den åbning, som jeg ikke kunne finde foran skærmen eller papiret.

Kognitive-transformation-by-Ben-Tolman-3Du er din egen låsesmed
God litteratur er noget, der skal låses op for. Min egen erfaring er, at en velskrevet og velstruktureret historie kræver tid.  Du er med andre ord nødt til at være tålmodig med at finde de nøgler, der låser op til de elegante løsninger. Det sjove er, at du allerede går rundt med dem, men at de kan ligge skjult i dit sind. Jeg har tidligere brugt metaforen med nøgler og døre til sindet i mit indlæg At skrive – hurtigt og langsomt, men det er ikke altid nok, at være opmærksom på sindet. En gang i mellem er det bedre at slippe tasterne eller pennen og lave noget helt andet. Jeg løber en tur, men måske kommer løsningerne til dig, mens du vasker op eller graver i haven.

Verden gennem et nøglehulKognitive-transformation-by-Ben-Tolman-1
Det er i det øjeblik, hvor det går op for dig, at det, du prøver at skrive, kun er en del af det samlede billede. Du tror, at du ser dit kapitel klart og tydeligt, men når du træder et skridt tilbage, ser du, at du hele tiden har stået med øjet på et nøglehul. I stedet skal du åbne døren helt op, så du kan få overblikket og øje på helheden. Kunsten er at vide, hvornår du skal træde et skridt tilbage. Det er ikke let, men det er noget, vi alle kan blive bedre til. Jeg er selv blevet mere opmærksom på at følge mine egne fornemmelser og ikke mindst min intuition. Ikke forstået som en mystisk kraft, der påvirker mig udefra, men snarere det modsatte, som en indre katalysator for erkendelse. Din forfatter-intuition er med andre ord en muskel, du kan træne gennem ophobning af erfaring og opmærksomhed. Og så er vi tilbage ved udgangspunktet. Så skriv, læs, vurder, rediger, vurder, rediger, løb, skriv, skriv, skriv, læs …
Og husk nu en gang imellem at stoppe op og nyde udsigten.

Kognitive transformation by Ben Tolman
Kognitive transformation af Ben Tolman

 

Share