Rejsen til Traia

At rejse er at skrive. Det er i hvert fald en sandhed, der gælder for mig. Jeg er netop vendt tilbage fra en lang rejse ind i Traia, hvor jeg har arbejdet med at færdiggøre Blodsværmen, der er bog 2 i min stort anlagte trilogi.  Selvfølgelig er der tale om en rejse ind i mit eget sind, men i skriveprocessen bliver mine oplevelser omsat til en levende fortælling, som alle læsere kan deltage i.

TRAIA_kortKortet over Traia er en vigtig inspirationskilde, når jeg skriver (og rejser). Det skal det også være for læseren.

 Mine rejseoplevelser er tit voldsomme og stærke, men det er bestemt ikke alt, der bliver taget med i fortællingen. Når jeg skriver, er det vigtigste at holde sammen på den store historie. I sidste ende skal mit manuskript omsættes til en bog, som kan overraske og fænge, men især skabe fornemmelsen af, at læseren selv er på en fascinerende rejse i en fjern og ukendt verden. En verden, som åbner sig side for side, og som læseren aldrig bliver træt af at gå på opdagelse i.

Natdværgen-forside.-Traia-Trilogien-Bog-1Natdværgen blev titlen på bog 1 i Traia Trilogien. Forsiden skulle vise, at der var tale om et helt ny verden, som læseren aldrig før havde set magen til. Det lykkedes, og den rammer både unge og voksne.

I trilogiens første bog, Natdværgen, blev Traia præsenteret for læserne, og jeg modtog mange roser undervejs. Også enkelte torne, men jeg fik vished for, at mine rejser var værd at give videre. Nu er anden bog netop udkommet, og jeg går en spændende tid i møde.  Med Blodsværmen ønsker jeg at tage min fortælling endnu dybere, ikke bare ind i verdenen Traia, men også dybere ind i det menneskelige sind. Hovedpersonerne, Horan, Josol, Askil, Eliya og alle dem de kender og møder, skal trække læseren med sig ind i deres verden. Det er der, den store læseoplevelse gemmer sig. God fornøjelse rejsende, jeg håber, at du finder vej.

Blodsvaermen (1)Blodsværmen er intens og voldsom fantasy i et univers, der vil kunne overraske selv garvede fantasylæsere.

Share

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *